Antal dræbte efter jordskælv nærmer sig 4.000

NEPAL: Antallet af dræbte efter det kraftigste jordskælv i Nepal i årtier er nu oppe på 3.726. Det oplyser en embedsmand fra indenrigsministeriet mandag middag dansk tid ifølge Reuters.

Dermed har dødstallet taget et spring op på mere end 500, siden nepalesisk politi mandag morgen dansk tid oplyste, at dødstallet var 3.218.

Samtidig er det seneste antal af sårede 6.538.

Lørdagens jordskælv er det kraftigste, der er blevet målt i Nepal i 81 år. Landet har 30 millioner indbyggere og er et verdens fattigste lande.

Flere medlemmer af Nepals regering siger til Reuters, at de frygter, at dødstallet kan ende på over 5.000.

BNB/Reuters