Ansatte på The New York Times kræver bedre forhold for medarbejdere med mørk hudfarve. Nu vil avisen indføre racekvoter

Skandalerne har stået i kø på et af verdens største medier, The New York Times. Nu konkluderer en ny intern undersøgelse, at avisen har et »problematisk arbejdsmiljø«, og at især farvede medarbejdere har det svært. Nu indfører avisen kvoter for latinoer og sorte i lederstaben.

Nu er der ændringer på vej hos The New York Times, der skal skabe mere fokus på mangfoldighed. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANGELA WEISS

En intern kulturkrig har længe ulmet på verdens mest berømte avis.

Og nu konkluderer en ny intern undersøgelse, at avisens farvede medarbejdere føler sig »utilpasse«, når de går på arbejde. Det skriver The New York Times selv på baggrund af en ny rapport.

Avisens ledelse vil nu foretage »fundamentale« ændringer, da »der er meget at gøre« for at sikre mangfoldigheden, skriver avisen.

Rapporten har særligt fokus på kulturen på avisen, der hverken er »mangfoldig« eller »inkluderende«. Arbejdsmiljøet er for manges vedkommende »udfordrende«, og navnlig medarbejdere, som er sorte eller har latinamerikansk baggrund, beskriver arbejdsgangene som »foruroligende og til tider smertefulde«.

Desuden beskriver kvinder af asiatisk herkomst, at de ofte føler sig »usynlige og ikke anerkendte« – til det punkt, at de regelmæssigt bliver kaldt navnet på en anden kollega af samme race. Også andre farvede ansatte beskriver, hvordan de behandles som en homogen masse, som kollegerne tilsyneladende ikke kan kende forskel på.

Undersøgelsen viser også, at farvede personer er underrepræsenteret i lederroller.

Rapporten har været undervejs siden juni, hvor flere protester mod racisme og politivold fandt sted over hele USA. Det fik flere medier til at granske arbejdsmiljøet i egne rækker.

Intern kulturkrig

Rapporten lander midt i en tid, hvor der længe har været blæst om arbejdsmiljøet på The New York Times.

Senest, da den erfarne og anerkendte journalist Donald G. McNeil blev presset ud i starten af februar. Det skete efter klager om, at han i 2019 under en middag på en studietur brugte N-ordet. Opsigelsen skete, selvom McNeil brugte udtrykket i en forklarende kontekst, da han blev stillet et spørgsmål om N-ordet.

»Jeg skulle ikke have gjort det. Oprindeligt mente jeg, at den kontekst, hvori jeg brugte dette grimme ord, kunne forsvares. Nu kan jeg se, at det kan det ikke. Det er dybt fornærmende og smertefuldt. Alene det, at jeg troede, det kunne forsvares, viser ekstraordinær dårlig dømmekraft. Og det undskylder jeg for,« skrev Donald G. McNeil efterfølgende på Twitter.

I første omgang slap McNeil, hvis dækning af coronapandemien er indstillet til Pulitzerprisen, med en påtale fra avisens ledelse. Men det fik 150 af hans kollegaer til at skrive under på, at de havde følt sig »dybt berørte« af situationen.

Og McNeil er ikke den eneste, der har forladt jobbet på The New York Times med et offentligt brag. Det samme har avisens kendte debatredaktør Bari Weiss, der i sommer sagde sit job op. Hun hævder, at det er blevet umuligt at skrive for avisen, hvis man ikke har de rigtige »woke« holdninger.

I det opsigtsvækkende opsigelsesbrev skriver Bari Weiss, at Twitter nu er blevet avisens »ultimative redaktør«. Skribenterne skriver kun ting, som vil blive anerkendt hos en smal elite på det sociale medie, og Weiss beskylder sine kolleger for at have skabt et arbejdsmiljø, hvor man bliver udskammet, hvis man ikke er venstreorienteret.

Bari Weiss' smæk med døren kom, efter at avisen bragte et kontroversielt debatindlæg af den amerikanske senator og Trump-støtte Tom Cotton. I forbindelse med Black Lives Matter-demonstrationerne skrev Cotton indlægget »Send in the Troops«, hvor han opfordrede militæret til at gribe ind og anvende magt over for uromagere i tilfælde, hvor politiet ikke alene kunne stoppe demonstranter, der brød loven. Det fik flere end 800 medarbejdere til at underskrive et protestbrev, hvori de heftigt kritiserede redaktørerne for at have trykt indlægget.

Forventer flere farvede ansatte i 2025

Rapporten fremlægger ikke blot konklusioner, men også en række handlingspunkter, der skal løse de problemer, som medarbejderne anklager avisens arbejdsplads for.

Det mest opsigtsvækkende er, at avisen vil indføre kvoter, som sikrer, at staben har en bredere racemæssig repræsentation. Avisens ledelse har forpligtet sig til at øge antallet af farvede medarbejdere blandt avisens ledere, der på nuværende tidspunkt kun udgør ni procent af de ansatte. Ambitionen er, at mindst 13,5 procent af lederne ved udgangen af 2025 skal være sorte eller latinoer.

Avisens ledelse understreger, at mangfoldigheden »hjælper os med at finde sandheden«, og stiller samtidig klare forventninger til medarbejdernes adfærd. Avisens ledere skal blandt andet indgå i et »træningsprogram«, der skal sikre, at de har det rette fokus på mangfoldighed. Yderligere skal der oprettes en helt ny afdeling på avisen, der selvstændigt skal arbejde med mangfoldighed på de indre linjer.

Opdatering: Tidligere fremgik det af artiklen, at racekvoterne blev indført for den samlede medarbejderstab. Det gør sig derimod kun gældende for lederstaben.