Både som journalist og historiker er Anne Applebaum en formidabel skikkelse. Hun vandt Pulitzer-prisen for sin bog fra 2004 om de sovjetiske Gulag-lejre, og hendes nyeste bog om Stalins menneskeskabte hungersnød i 30ernes Ukraine, Rød Sult, der netop er udkommet på dansk, er ligeledes blevet næsten universelt skamrost af anmelderne.
Også Applebaums journalistiske karriere er imponerende. Hun har blandt andet været redaktør på The Economist og medlem af chefredaktionen på Washington Post, og det er som journalist og debattør, at hun de senere år har markeret sig som en skarp og kompromisløs kritiker af Ruslands indflydelse på såvel USA som Europa, hvilket var samtalens emne, da Berlingske mødte hende i København søndag.
Interviewet fandt sted få dage efter at den britiske regering havde erklæret, at man mistænkte Rusland for nok et attentatforsøg på eksilrussere i England. Anne Applebaum forklarer, at man i Vesten ikke skal tro, at Putins regime går særlig meget op i, hvordan man bliver opfattet.
»Putins mål er ikke at være vellidt i Vesten. Han er ligeglad med, om vi kan lide deres politiske system, og russerne bliver stadig mere uinteresserede i at bedrive nogen reel form for diplomati med Vesten. Putin er nu klar til at bryde næsten alle regler på ekstremt kynisk vis,« siger hun og uddyber, hvordan den russiske regering ifølge hende har forsøgt at påvirke demokratiske processer i Europa og USA.
»Putins foretrukne måde at udøve påvirkning på er gennem andre landes medier og deres demokratiske systemer. Vi ved, at Rusland har en strategi om at støtte partier overalt i Europa, som regel på den yderste højrefløj, men også af og til på den yderste venstrefløj. Det sker i form af såvel direkte økonomisk bistand som støtte til holdningspåvirkning på elektroniske medier. Af og til er den økonomiske bistand indirekte, eksempelvis i form af lukrative kontrakter og investeringsmuligheder, hvilket man har set i forhold til eksempelvis det østrigske frihedsparti,« siger hun og konkluderer:
»Formålet er at skabe en anti-EU, antidemokratisk og antiamerikansk mobilisering i Europa, der vil omstyrte eller i det mindste underminere den vestlige alliance. Det har Putin haft stor succes med.«
Ifølge Applebaum har den russiske strategi været ganske effektiv, fordi den søger at udvide allerede eksisterende brudflader i de enkelte landes demokratier.
»Det har været meget svært at få europæiske lande til at fokusere på truslen, særligt fordi Rusland ikke opfinder nye konflikter. Derimod understøtter og forstørrer Rusland de eksisterende konflikter. Se på Polen: Her støtter Rusland højreekstreme nationalistiske grupper, der også er stærke modstandere af Rusland. Formålet er ikke at promovere Rusland eller pro-russiske organisationer, men skabe splittelse. Og for dem er den nuværende Lov og Orden-regering ideel, selvom den hævder at være antirussisk,« siger hun og fortsætter.
»Polen, der tidligere var et indflydelsesrigt land i EU og eksempelvis var med til at påvirke EUs holdning til Ukraine-konflikten, er nu i manges optik blevet reduceret til en samling højreekstremister, som meget få lytter til. Set fra Kreml er det noget nær optimalt.«
Applebaum kender Polen godt, da hun har boet der i længere perioder og er gift med landets tidligere udenrigsminister, Radosław Sikorski, der er i opposition til den nuværende regering. Men det er langt fra kun her, at hun ser en destabiliserende russisk indflydelse.
»Rusland støtter også ret åbenlyst den nuværende tjekkiske præsident [Miloš Zeman, red.], der er meget EU-skeptisk. I Italien støtter Rusland den yderste højrefløj såvel som Femstjernebevægelsen, der oprindeligt var neutral eller sågar fjendtlig over for Rusland, men hvis leder, Beppe Grillo, af uvisse grunde skiftede mening. Man kan se russerne søge indflydelse hos destabiliserende partier overalt i Europa.«
Det amerikanske valg af Donald Trump som præsident har også i høj grad bidraget til den manglende reaktion fra EU, mener Applebaum.
»I USA har vi en præsident, der er pro-russisk og taknemmelig for den russiske påvirkning af valget, der hjalp med at sikre ham sejren, og hvis basale instinkter ikke er demokratiske, men autokratiske. Desuden har Trump ikke nogen sympati med eller sentimentalitet over for NATO, som han er ligeglad med. Manglen på amerikansk lederskab har gjort det svært for EU at reagere, og EU har heller ikke over for sig selv erkendt, at Rusland er et problem, ligesom EU ikke har nogen overordnet strategi i forhold til russisk indflydelse og disinformation.«
Applebaum fortæller, at hun for kort tid siden vidnede for EU-Kommissionen og fremsatte en række forslag til, hvad man kan gøre for at imødegå Putins indflydelse. Over for Berlingske fremhæver hun tiltag som støtte til og oprettelse af medier på russisk og langt bedre håndhævning af anti-korruptionslovgivning.
Hun mener imidlertid også, at man kan gøre langt mere for at modvirke indflydelsen fra anonyme brugere af sociale medier, som hun fremhæver som et centralt værktøj for russiske efterretningstjenester både under det amerikanske og diverse europæiske valg.
»På Twitter kan man som journalist eller politiker blive tildelt et blåt flueben ved siden af sit navn, der indikerer, at ens identitet er verificeret. Hvorfor kan alle ikke få sådan et flueben? Så kunne man eksempelvis give folk muligheden for kun at se indlæg fra folk med verificerede identiteter, mens de, der gerne vil se indlæg fra alle, også de anonyme, kan vælge det,« siger hun og tilføjer, at man også kunne give alle EU-borgere en verificerbar digital identitet, som de kunne vælge at bruge online, hvilket den estiske regering allerede har indført.