Anna Libak: Bådflygtningene fra Afrika, hvad skal EU stille op?

Det sker igen og igen. I weekenden druknede over 650 bådflygtninge i Middelhavet i forsøget på at komme til Europa. Katastrofen skete, da et portugisisk handelsskib nærmede sig sent lørdag aften. De op mod 700 flygtninge i den lille båd prøvede alle at komme tæt på handelsskibet, symbolet på en mulig redning fra det enorme hav og den farefulde tur fra Nordafrika til Europa. Men hvad skal EU stille op med bådflygtningene fra Afrika?