Anklager topboss for seksuelle tilnærmelser: »Det kom som et chok«

Fodboldagenten Sonia Souid anklager det franske fodboldforbunds aldrende præsident, Noël Le Graët, for grove seksuelle tilnærmelser.

Sonia Souid fortæller, at hun afviste alle Noël Le Graëts tilbud om sex.  Thierry ZOCCOLAN

Der er kaos i toppen af fransk fodbold.

Fodboldforbundets præsident Noël Le Graët kom først til at fornærme Zinedine Zidane, hvilket også gav ham Kylian Mbappé på nakken - og nu er bliver han anklaget for grove seksuelle tilnærmelser af den kvindelige agent Sonia Souid.

Hun fortæller - til tider med tårer i øjnene - til både L’Équipe and BFMTV, at han ved flere lejligheder har prøvet at komme i bukserne på hende.

Deres første møde var en overraskelse, hvor hun egentlig forventede at møde lederen for fransk kvindefodbold, men i stedet blev mødt af Le Graët, der havde to glas champagne foran sig. På det tidspunkt var hun 28, mens han var 72.

Det franske fodboldforbunds præsident Noël Le Graët er kommet i negativt søgelys på det seneste. Nu anklages han for upassende seksuelle tilnærmelser. FRANCK FIFE

Hun fortæller, at hun afviste alle hans tilbud - blandt andet et meget explicit et af slagsen, hvor han skulle have gjort det klart, at han ville i seng med hende.

»Det kom som et chok,« siger hun om de første tilnærmelser, hvor hun følte, at hun var nødt til stadig at være høflig, selvom han efter hendes opfattelse ydmygede hende.

»Præsidenten ser mig faktisk som to bryster og en røv.«

»Han er ikke bange for noget. Han mener, at han er urørlig, hvilket han måske er« siger hun om den nu 81-årige Le Graët.

Fodboldbossen har tidligere været under ligende beskyldninger fra mediet So Foot, der fortalte om klamme beskeder til kvindelige ansatte.

Dengang afviste han beskydningerne og fortalte, at han slet ikke vidste, hvordan man sendte beskeder.