Anholdt for bøn ved Grædemuren

Fem kvinder blev først anholdt ved Grædemuren for at bede højt iført bedesjal, men blev efterfølgende sat fri af en dommer. Slagsmålet fortsætter, mens israelerne overvejer at gøre bedepladsen større.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

JERUSALEM: Kampen om kvinders ret til at bede på lige fod med mændene ved Grædemuren fik i går yderligere en dimension. En dommer fastslog, at fem kvinder ikke burde være anholdt for at forstyrre den offentlige ro og orden. De kan ikke gøre for, at nogen reagerer, fordi de ikke kan tåle at se kvinderne bede højt fra torahen, den israelske bibel, iført tallit, bedesjal, fastlog dommeren ifølge israelske medier.

»Dommeren sagde i dag, hvad vi har sagt i årevis. Kvinders bøn med tallit og selv med torah er ikke en forstyrrelse. Vi håber, at politiet vil tænke sig om to gange, før de igen anholder kvinder midt under bønnen ved Grædemuren,« lød det fra Lesley Sachs, den administrerende leder af »Kvinder for Muren« efter i går at være sat fri som en af de fem anholdte kvinder.

Hun og op mod et par hundrede andre kvinder mødte frem tidligt i går, som de gør hver den første i måneden efter den hebraiske kalender.

Deltagerne i bønnen arrangeret af »Kvinder for Muren« synger og beder højlydt, og mange havde i går taget sjal på, nogle endda helt hvide med sorte eller blå markeringer og nogle få havde sjalet på på den karakteristiske måde helt over hovedet. Handlinger, som de israelske myndigheder hidtil har forbudt i henhold til den officelle fortolkning af en højestretskendelse fra 2003.

Men striden omkring Grædemuren stikker langt dybere. Ikke meget tyder på, at medhold fra en dommer i går omkring uberettiget anholdelse vil afslutte styrkeprøven, der de seneste år mere og mere er blevet en strid om retten til at definere jødiske værdier. »Kvinder for Muren« har udfordret ultraortodokse rabbineres regelsæt for kvinders bøn i 25 år. Den israelske stat har lagt opsynet med Grædemuren i hænderne på rabbineren for Grædemuren og Hellige Steder, der ifølge kritikerne følger ultraortodokse rigide krav.

Skærpet konfrontation

Den ansvarlige rabbiner, Shmuel Rabinowitz, kaldte i israelsk presse gårsdagens bøn endnu en »provokation« med den intention at »såre andre menneskers følelser«. Det udmøntede sig i går blandt andet i, at enkelte ultraortodokse kvinder og grupper af mænd, karakteristisk sortklædte og med højpuldede hatte, råbte skældsord mod kvinderne på Grædemurspladsen. Jerusalems politi — herunder også i går mandlige betjente i kvindesektionen, mens kvindelige betjente på den anden side af hegnet til mandesektionen formodentlig for alvor kunne sætte situtionen i brand — har de seneste måneder valgt at skærpe kursen betydeligt med gentagne anholdelser. I øvrigt med én bemærkelsesværdig undtagelse i forbindelse med det nylige besøg fra USAs præsident, Barack Obama.

Det har givet stor medieopmærksomhed, og især internationalt fra de ikke-ortodokse jødiske samfund i USA og andre steder er kritikken eksploderet blandt bloggere og andre via de sociale medier.

For den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, er situationen blevet politisk uholdbar. Han har bedt formanden for Jewish Agency om at komme med et løsningsforslag. Det er netop blevet skitseret i form af, at Robinsons Bue lidt længere nede af murstykket bliver gjort til en del af det officelle bedeområde. Det vil så kræve, at man griber voldsomt ind i stedets arkæologiske udgravninger. Planen er, at det så skal fremstå som en »naturlig forlængelse« af Grædemuren, hvor mænd og kvinder kan bede i fællesskab.Det kan både være en langsommelig og dyr løsning. Samtidig kan det skabe nye konfrontationer med den muslimske verden, hvis man rører ved status quo i forhold til Tempelbjerget lige oven for Grædemuren. Under alle omstændigheder vil det være et forsøg på at lægge låg på, mens den større værdidebat koger for fuldt blus. Ligeberettigelse, som kvinderne i »Kvinder for Muren« kræver, er slet ikke i de ultraortodokses tanker.

Tværtimod taler israelerne lige nu om problemer for kvindelige, professionelle officerer og kvindelige værnepligtige i hæren, hvis den nye regeringskoalition som bebudet vil begynde også at kræve værnepligt af unge mandlige ultraortodokse, der hidtil er gået fri. Der har allerede været tilfælde, hvor de få ultraortodokse soldater nægtede at være i rum med endsige lade sig kommandere af en kvinde.