Anholdelsen af Assange er blevet en politisk kamp: Nu taler Labour mod en udlevering

Menneskerettigheds- og dataaktivister kritiserer mulig udlevering af Julian Assange til USA. Og oppositionsleder Jeremy Corbyn er enig.

USA har ikke rejst tiltale mod Assange for at have publiceret tophemmelige dokumenter. I stedet vil justitsministeriet tilsyneladende retsforfølge ham for den rolle, han spillede i selve hackingen af det amerikanske forsvarsministerium. Men også dét er et angreb på pressefriheden, mener Assanges forsvarere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Rae/EPA/Ritzau Scanpix

Den amerikanske tiltale mod Assange er et angreb på pressefriheden. Og hvis Storbritanniens regering går med til at udlevere ham til retsforfølgelse i USA, gør den sig medskyldig i angrebet, også selv om tiltalen ikke umiddelbart er funderet på Assanges virke som publicist og stifter af WikiLeaks.

Sådan lyder i hvert fald kritikken fra de mange menneskerettigheds- og dataaktivister, der nu bekæmper udleveringen. Også i Storbritanniens eget underhus har oppositionsleder Jeremy Corbyn opfordret regeringen til at modsætte sig USAs anmodning om udlevering, skriver BBC.

På Twitter skriver han, at Julian Assange ikke skal udleveres til USA for at have afsløret »grusomheder i Irak og Afghanistan«. Med beskeden delte han også en vedhæftet video, som WikiLeaks publicerede i 2007. Den viser angiveligt en Pentagon-optagelse af et amerikansk luftangreb, som førte til drabet på flere civile irakere og to Reuters-journalister.

Senere på dagen bakkede Labours indenrigsordfører, Diane Abbott, sin partileder op i Underhuset.

»Julian Assange bliver ikke jagtet for at beskytte USAs nationale sikkerhed. Han bliver jagtet, fordi han har afsløret ulovligheder begået af amerikanske regeringer,« sagde hun ifølge BBC.

Efter syv år på den ecuadorianske ambassade i London blev WikiLeaks-stifteren, Julian Assange, torsdag arresteret af britisk politi, da Ecuador fratog ham hans asylstatus og inviterede myndighederne ind for at hente ham.

Han havde forbrudt sig mod betingelserne for sin kautionsløsladelse tilbage i 2012 ved de facto at flygte til et andet land – altså Ecuadors ambassade, hvor han fik politisk asyl – mens han ventede på rettergang. Få timer efter sin anholdelse blev han også kendt skyldig i retten for den forbrydelse.

Det er der sådan set ikke mange, der er utilfredse med. Men hvis det næste skridt i Assanges sag bliver at udlevere ham til USA, har den 47-årige australier et massivt kor af støtter, som vil bekæmpe udleveringen. Selv en af de kvinder, der i Sverige har anklaget Assange for sexkrænkelser, har sagt, at hun ville blive »meget overrasket og ked af det«, hvis Assange blev udleveret til USA.

»For mig handlede det her aldrig om noget andet end hans krænkelser mod mig og andre kvinder,« har hun sagt til The Guardian.

Storbritanniens premierminister, Theresa May, glædede sig over anholdelsen, da hun indtog talerstolen senere på dagen i Underhuset.

»Det her viser, at i Storbritannien er ingen over loven,« sagde hun ifølge The Guardian.

I USA er Assange tiltalt for at have hjulpet den tidligere militæranalytiker Chelsea Manning med at bryde ind i regeringens databaser og downloade hundredtusindvis af fortrolige dokumenter om USAs krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan. Hvis Assange bliver kendt skyldig, risikerer han op til fem års fængsel for sin forbrydelse, lød det fra det amerikanske indenrigsministerium torsdag.

Men ér det egentlig en forbrydelse? Og hvorfor bliver det kaldt for et angreb på pressefriheden, at Julian Assange har hjulpet med at bryde ind i en computer?

Da Julian Assange modtog 740.000 fortrolige rapporter og telegrammer fra Chelsea Manning, hjalp han hende ifølge den amerikanske tiltale også med at bryde en adgangskode til en af forsvarsministeriets databaser, så hun kunne sende ham mere materiale. Selv om han vidste, at det, Chelsea Manning gjorde, var ulovligt, opfordrede han hende – ifølge tiltalen – til at finde og sende mere til ham.

8. marts 2010 skrev Manning til Assange, at »efter denne upload har jeg ikke mere tilbage«, hvortil Assange svarede:

»Det er min erfaring, at nysgerrige øjne aldrig bliver tørre.«

At Assange nu bliver tiltalt for dét, er et klokkeklart angreb på ytrings- og pressefriheden, mener hans advokat, Jennifer Robinson. Hun forklarede i et TV-program på BBC torsdag, at »det her handler om, hvordan journalister og publicister kan tillade sig at snakke og kommunikere med deres kilder«.

Julian Assanges næste høring finder sted 2. maj. Det er her, retten skal tage stilling til, om han skal udleveres til USA eller ej, skriver The Guardian.