Angreb på Syrien kræver fokus på at sikre kemiske våbenlagre

Mens krigstrommerne gungrer i Vesten, peger eksperter og kilder i NATO-hovedkvarteret­ på, at der mangler at blive formuleret et klart mål for et angreb.

Flere vestlige lande med USA og Storbritannien i spidsen rasler med sablerne over for det syriske regime. Samtidig fortsætter kamphandlingerne i landet – her evakueres ofre for et bombardement i den nordlige by Aleppo. Foto: Abo al-Nur Sadk/AFP Fold sammen
Læs mere

BRUXELLES/JERUSALEM/WASHINGTON: Et angreb på det syriske regime kan finde sted om få dage. Det var angiveligt beskeden til syriske oppositionspolitikere under et møde i Istanbul mellem dem og diplomater fra USA og andre unavngivne lande. Reuters skriver på baggrund af flere anonyme kilder fra mødet, at politikerne fik besked på at forberede sig på efterfølgende fredsforhandlinger. Men præsident Barack Obama har ifølge flere iagttagere endnu ikke givet ordren til at angribe og overvejer stadig de militære løsninger. På forhånd giver Republikanerne i Kongressen opbakning til at foretage en begrænset militær operation med fly og med krydsermissiler.

»Jeg håber, at præsidenten vil anmode Kongressen om at sige ja til et meget præcist angreb, der står mål med det signal, vi ønsker at sende«, siger Republikanernes topfigur i Senatets udenrigskomité, Bob Corker, til Fox News.

Den britiske premierminister David Cameron har afbrudt sin ferie og vil i dag lede et møde i det britiske sikkerhedsråd. Cameron har også ekstraindkaldt Underhuset for at søge opbakning til en reaktion på det formodede, kemiske angreb på oprørskontrollerede områder nær Damaskus i sidste uge.

»Enhver beslutning vil blive taget i en fast international ramme. Enhver brug af kemiske våben er helt og aldeles afskyelig og uacceptabel, og det internationale samfund er nødt til at reagere på det,« sagde en talsmand for premierministeren.

Cameron understregede senere selv i går i et interview med BBC, at den endelige beslutning endnu ikke er taget.

Inden det sker, mangler USA og dets allierede at give et svar på, hvad man præcist vil opnå med en intervention, påpeger militære eksperter. For hvis et angreb ender med at svække Assad til et punkt, hvor han ikke længere kontrollerer landets lagre af kemiske våben, så står Vesten med en udfordring, der ikke er mindre end nu.

»Det afgørende er de kemiske våben. Hvad skal der ske med dem efter et luftangreb? Vil man risikere, at al-Nusra (islamistisk oprørsgruppe med tætte bånd til al-Qaeda, red.) udnytter et angreb til at sikre sig disse våben? Næppe. Her vil det efter alt at dømme være nødvendigt med tropper på jorden,« vurderer en NATO-kilde.

Lars Cramer-Larsen, major ved Forsvarsakademiet, betegner netop en sikring af de kemiske våben som sagens centrale spørgsmål:

»Det er jo en del af målet. Efter luftangreb vil det være muligt for specialstyrker at sikre lagrene. Det har USA planer for, og det er meget muligt, at USA ønsker at udføre en sådan operation sammen med styrker fra en række koalitionspartnere. Men der er en ubekendt faktor: Hvor stor en del af lagrene har Assad-styrkerne med sig spredt ude i felten? Det kan skabe en helt ny situation ved et angreb, hvor Assad-styrker udfører nye kemiske angreb, herunder angreb på Israel.«

Syrisk afvisning

Syriens udenrigsminister, Walid Muallem, erklærede i går på en pressekonference, at der intet grundlag er for det internationale samfund for at gribe militært ind over for den syriske regering.

»De siger, at syriske styrker stod bag det angreb. Jeg afviser det helt og aldeles,« sagde han.

»Hvis der er nogen, der anklager Syrien for at bruge kemiske våben, så udfordrer jeg ham til at fremvise beviser for beskyldningerne over for offentligheden.«

En talsmand for Det Hvide Hus fokuserede i aftes derimod på, at det er regimet, der har kapacitet til at bruge de anvendte våben. Obama har ifølge flere medier lagt vægt på, at han inden en beslutning har den fulde rapport om de kemiske våben, der er brugt i Syrien. Desuden ønsker han, at han har fuld støtte fra en række lande som Storbritannien, Frankrig og Tyrkiet, og endelig at han har opbakning fra Den Arabiske Liga og Jordan og Saudi-Arabien. Endelig skal aktionen være så målrettet, at USA kan komme ud af konflikten igen i løbet af kort tid.

Samtlige kilder i Bruxelles, som Berlingske har talt med, understreger, at efter den amerikanske udenrigsminister John Kerys følelsesladede udfald mod det syriske regime i en tale mandag, er der sket et skred i Vesten mod at støtte et angreb.

Det bemærkes i NATO, at Tysklands forbundskansler Angela Merkel via sin talsmand har sagt, at der med giftangrebet er »brudt et tabu«, og at »en meget klar respons er nødvendig«. Ingen forventer tysk deltagelse i en intervention, men at Tyskland tilsyneladende ikke står i vejen, tillægges vægt.

NATO-ambassadørerne træder i dag sammen på et møde i forsvarsalliancens øverste besluttende myndighed, Det Nordatlantiske Råd. Mødet er blevet kaldt »et krisemøde om Syrien«. Det er det ikke. Ambassadørmødet finder sted hver onsdag og har gjort det i årtier. Syrien ventes bragt op under punktet »eventuelt«. Presset for en udtalelse fra generalsekretær Anders Fogh Rasmussen er stigende, men Fogh stiller ikke op til pressemøde i Bruxelles før mandag. Så verdenspressens første mulighed for at stille ham spørgsmål direkte om Syrien bliver i Vejle på fredag, hvor Fogh skal køre cykelløb til fordel for danske krigsveteraner.