Anders Fogh: Gå ikke i »koma« over Thorning-rygter

Anders Fogh Rasmussen opfordrer medierne og offentligheden i Danmark til at holde hovedet koldt og lade livet gå videre, når en dansker bringes i forbindelse med en international toppost.

»Jeg traf jo først beslutningen om at meddele mit kandidatur, to dage før beslutningen skulle træffes i Strasbourg-Kehl,« fortæller Anders Fogh Rasmussen om dagene op til ræset om posten som NATO-generalsekretær. »Der altid være en masse rygter i omløb op til, at nogle poster skal besættes. Derfor vil jeg godt bruge det som afsæt til en lidt mere generel bemærkning om det her. Også fordi den nuværende statsminister er udsat for den samme rygtestrøm,« tilføjer han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Francois Lenoir/AFP
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bruxelles/Berlin: Hvis politikere fra Danmark skal have mulighed for at lande internationale topposter i spidsen af NATO eller EU, så kræver det, at den danske offentlighed har is i maven og ikke går i »koma«, når den internationale rygtestrøm begynder at køre i højt gear.

Sådan lyder opfordringen fra tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, der for første gang kommenterer den heftige danske debat, som de internationale forlydender om statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) mulige EU-toppost har sat gang i. Anders Fogh Rasmussen skiftede i 2009 Statsministeriet ud med posten som NATOs generalsekretær. Det var dengang den tungeste internationale post, en dansker havde fået. I mere end et år op til udnævnelsen havde han igen og igen benægtet, at han var på vej til nogen toppost.

»Det er vigtigt, at medier såvel som offentlighed er lidt galvaniserede, hvad dette angår. For hvis Danmark skal have blot de mindste forhåbninger om at besætte tunge internationale topjob, så er man altså også nødt til at acceptere, at så kører den slags rygtestrømme. Og da kan det ikke nytte noget, at man går i indenrigspolitisk koma over det. Man må lade det politiske liv udfolde sig. Men der bliver meget nemt en stemning af teorier, og at folk lægger kabaler og spørger, hvad der sker, hvis den pågældende får jobbet eller ikke får jobbet. Men det kan ikke nytte noget. Man er nødt til at tage sådan noget professionelt. Det er ikke tit, at Danmark kommer i nærheden af at få internationale job. Og hvis ikke man er parat til at håndtere sådanne forløb, så har Danmark på forhånd meldt sig ud af det. Det er min generelle betragtning,« siger Anders Fogh Rasmussen i et interview med Berlingske.

Beslutning på falderebet

Ude foran NATOs hovedkvarter i Bruxelles-forstaden Evere står flagstængerne i alfabetisk rækkefølge. Fra generalsekretærens kontor kan man se det norske flag – en påmindelse om, at det snart er slut med en dansker i førersædet for verdens stærkeste forsvarsalliance, når nordmanden Jens Stoltenberg overtager posten fra Anders Fogh Rasmussen i slutningen af september. Indenfor i en lysegrå Svane-stol fortæller danskeren, hvordan det var at være midt i rygtestrømmen i 2009.

»Selvsagt var det også på det tidspunkt mit ønske at koncentrere mig om det job, jeg havde, og sætte den politiske dagsorden i kraft af det job. Jeg traf jo først beslutningen om at meddele mit kandidatur, to dage før beslutningen skulle træffes i Strasbourg-Kehl. Hvis man ser tilbage på, hvad der skete dengang, er én ting fuldstændig klart: Jeg havde ingen viden om eller sikkerhed for, at hvis jeg besluttede at stille op, om jeg så kunne blive det. Jeg ved godt, at der er en diskussion, hvor folk siger »han sagde det bare, og det passer ikke«. Men sandheden er, at jeg ikke havde truffet en endelig beslutning om, hvorvidt jeg var kandidat eller ej før til allersidst. Jeg ved godt, at der var meget snak, og sådan vil der altid være en masse rygter i omløb op til, at nogle poster skal besættes. Derfor vil jeg godt bruge det som afsæt til en lidt mere generel bemærkning om det her. Også fordi den nuværende statsminister er udsat for den samme rygtestrøm,« siger Anders Fogh Rasmussen.

Lektien fra Fogh

Ifølge en kortlægning i bogen »Præsidenten – Foghs Danmark 2001-2009« af journalisterne Troels Mylenberg og Bjarne Steensbeck bad Anders Fogh Rasmussen allerede efter valget i 2007 betroede embedsmænd om at hjælpe sig med at lande et internationalt topjob.

Det er ikke påvist, at Helle Thorning-Schmidt arbejder på at bringe sig selv i spil til en EU-toppost. Hun siger selv, at hun har tænkt sig at fortsætte som statsminister og forsikrer, at hun vil afvise et eventuelt tilbud. Det er dog en forsikring, som selv mange af hendes partifæller ikke tror på. Hvilket givetvis også er en lektie af Anders Fogh Rasmussens skifte til NATO.

Uundgåelige diskussioner

Anders Fogh Rasmussen påpeger, at man ikke kan undgå de diskussioner, der kører nu.

»I åbne demokratier er det uundgåeligt. Derfor er man også nødt til at håndtere det på en mere naturlig facon. For ellers så bliver det meget vanskeligt specielt for mindre lande at stille kandidater til internationale job,« siger han.

Fokus på det nuværende job

Selv forklarer danskeren, at han ikke har nogle planer for, hvad der skal ske, når hans mandat udløber til efteråret.

»Jeg ved fra mig selv, at hvis jeg allerede nu lavede en klar plan for, hvad jeg skulle fra første oktober i år, så ville jeg begynde at fokusere på det nu i stedet for at gøre dette arbejde fuldstændig færdigt, og gøre hvad jeg kan for at sikre et succesfuldt topmøde i september,« siger Anders Fogh Rasmussen.Håber du, at Thorning får jobbet?»Nu er vi tilbage ved udgangspunktet. Jeg vil slet ikke kommentere den konkrete kabale.«