Analyse: USAs irritation over Israel stiger time for time

USA har altid støttet Israel. Men amerikanerne tager også afstand fra de israelske angreb, der har dræbt flere hundrede civile.

Selv om USA principielt støtter Israel, tager amerikanerne også afstand fra, at de israelske angreb på Gaza dræber civile palæstinensere. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIR ELIAS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Amerikanske diplomater er på en opgave af de helt store med krigen mellem Hamas og Israel, fordi tabstallene blandt civile i Gaza vokser dag for dag.

Det er et grundlæggende faktum, at USA støtter Israel. Men det ligger lige så dybt i diplomatiet at tage afstand fra civile tab. Og med over 420 palæstinensere, der har mistet livet, er det meget svært for USA at forsvare Israel, hvis ellers den amerikanske regering skal kunne træde ind og fungere som fødselshjælper ved en våbenhvile og en efterfølgende genoptagelse af en fredsproces.

Irritationen over Israel stiger time for time. Amerikanerne mener ikke, at den israelske hær er forsigtig nok med sine såkaldte »begrænsede militære aktioner«. Som udenrigsminister John Kerry sarkastisk kom til at sige, mens han sad i et TV-studie i en privat samtale med en rådgiver, inden han skulle på direkte TV: »Det er en helvedes form for nålestiksoperation, de har gang i.« Underforstået at israelerne helt tydeligt ikke gennemfører de begrænsede militære aktioner, de ellers påstår, at de gør. Ifølge amerikanerne ser det mere ud til, at de i flæng skyder efter det, der bevæger sig og dermed dræber civile mænd, kvinder og børn.

Kerry forsøgte at bortforklare det, han sagde. Men man skal ikke sige ret meget i denne konflikt, før man har ramt en nerve hos en af parterne. Og så skal diplomatiet rede trådene ud i stedet for at kunne koncentrere sig om at tvinge parterne til forhandlingsbordet.

Det er et grundvilkår, at USA støtter Israel. Sådan har det altid været, og sådan er det også under præsident Barack Obama. Men USA støtter også det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden, når det drejer sig om fredsprocessen. Ganske vist har Hamas smidt sig selv ud af det gode selskab. De ønsker ikke fred. Så Hamas i Gaza er isoleret. Men organisationen har dog en indirekte indflydelse også blandt de mere moderate palæstinensere på Vestbredden. Så det, der foregår i Gaza lige nu, får også disse palæstinensere til at vende fredsprocessen ryggen.

Forholdet mellem Israel og USA har under Obama og Netanyahu til tider været køligt. Obama talte ikke med Netanyahu i meget lang tid i sin første præsidentperiode, fordi Obama følte sig ført bag lyset med de israelske bosættelser. De blev ved med at skyde op, selv om USA troede, at man havde aftalt noget andet i forbindelse med fredsprocessen. Forholdet var på et tidspunkt så belastet, at den besøgende Netanyahu i 2009 først i sidste øjeblik fik en invitation til en samtale med Obama i Det Hvide Hus, da han var i Washington.

Forholdet er blevet lidt bedre. Men ifølge diplomater er det stadig præget af, at de har mistro til hinanden. Obama føler ikke, at han kan stole på den israelske premierminister, når det drejer sig om bosættelses­politikken, som er central, når der skal forhandles med palæstinenserne.

Hamas har også mistet betydelig indflydelse i regionen med borgerkrigene i Irak og i Syrien. Og USA håber på at kunne isolere bevægelsen endnu mere gennem en fredsproces. Men dér hjælper krigen i Gaza ikke. Tværtimod frygter Obama, at den israelske politik kan radikalisere palæstinenserne yderligere og give tostatsløsningen det endelige dødsstød.

Obama har flere gange talt med Netanyahu i denne uge. Men han har ikke kunnet stoppe krigen. Så mens FNs Sikkerhedsråd fordømmer de civile tab i Gaza, sender Obama John Kerry af sted for at se, om han kan få parterne til at indgå våbenhvile. Men det sker under indtryk af et USA, der er mere skeptisk end tidligere over for parternes vilje til at forhandle om noget som helst.