Analyse: Putin benåder strategisk

Halvanden måned før Vinter-OL i Sotji løslader Vladimir Putin en række udvalgte politiske modstandere. Putin vil på én gang imødekomme vestlig kritik og undgå at vise svaghed.

Mikhail Khodorkovskij blev i Berlin for første gang i ti år genforenet med sin familie. Her ses han sammen med sin mor Marina og sin far Boris i Museum Haus am Checkpoint Charlie, før han i går holdt en pressekonference efter sin løsladelse. Foto: Michael Kappeler/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Klokken to om natten blev Mikhail Khodorkovskij vækket af fængselsvagterne. »Pak dine ting,« lød beskeden. En time senere var han en fri mand. Ruslands mest kendte indsatte kunne forlade sin celle og fængslet i Karelien nær den finske grænse. Han blev kørt direkte til den nærmeste lufthavn i byen Petrosavodsk og sat på et fly til Skt. Petersborg. Her blev han ført over i et nyt ventende fly, der bar ham ud af landet. Til Berlin.

Hvad Khodorkovskij og hans støtter havde drømt om i ti lange år blev til virkelighed på mindre end 24 timer. I den tyske hovedstad kunne den mangeårige Putin-modstander – der selv fra sin fængselscelle kunne få den russiske præsidents temperament til at slå gnister – nu omfavne sin familie som en fri mand for første gang siden 2003.

Det kaotiske døgn, de ventende flyvemaskiner og mødet i Berlin mindede mest af alt om en spionroman, sagde den russiske journalist Ksenija Sobtjak, da hun søndag mødte Khodorkovskij i Berlin.

»Du har fuldstændigt ret,« sagde Khodorkovskij: »Der er stadig mange spørgsmål, som jeg ikke har svar på.«

Løsladelsen af en af Putins mest kendte modstandere, Mikhail Khodorkovsij, kom som en overraskelse for mange. Inklusive – i hvert fald hvad angår timingen – for hovedpersonen selv. Den tidligere oliemagnat hørte nyheden om Vladimir Putins beslutning om at benåde ham på TV, aftenen før fængselsportene blev åbnet.

Pussy Riot også fri

Det er ikke det eneste kursskifte i Kreml de seneste dage. Løsladelse kom, dagen efter at det russiske parlament bakkede op om et andet inititiv fra Vladimir Putin i Kreml: en særlov om benådning.

Derfor løslades ni oppositionsaktivister, der har siddet varetægtsfængslet siden en protest mod Putins tilbagevenden til præsidentposten sidste år. Løsladelserne vil også omfatte de to medlemmer af punkgruppen Pussy Riot, der fik to år bag tremmer for at opføre et brudstykke af en protestsang i en kirke.

Kremls nåde strækker sig desuden til at frafalde anklager mod 30 miljøaktivister, herunder danskeren Anne Mie Roer Jensen, der risikerede fængsel for en protestaktion mod en russisk olieboreplatform.

På få hektiske dage har Vladimir Putin dermed givet begrænsede indrømmelser på et område, der i årevis har fået kritikken til at regne ned over Putin: Hans forsøg på at lukke munden på kritikere. Den slags indrømmelser kunne Putin have valgt at give for flere måneder eller år siden, eksempelvis i kølvandet på de store protester mod valgsvindel i december 2011. Der er imidlertid en række grunde til, at timingen er belejlig for Vladimir Putin nu.

For det første: Vinter-OL i Rusland. Om kun halvanden måned skal Vladimir Putin være vært ved legene i den sydrussiske by Sotji. Projektet er et personligt prestigeprojekt. Rusland har investeret anslået 260 milliarder kroner i legene – mere end fem gange så meget som de foregående vinterlege i Vancouver i Canada. Men statsledere og regeringschefer fra en række lande – herunder USA, Frankrig og Tyskland – har allerede meddelt, at de nok sender sportsfolk til Sotji, men at de ikke selv møder frem på ærestribunen.

Det ses til dels som en protest mod Putins kurs mod den hjemlige opposition, siden han vendte tilbage til præsidentposten sidste år. Putins regerende parti har eksempelvis 150-doblet bøden for deltagelse i »ulovlige demonstrationer«.

En anden russisk lov, der forbyder såkaldt »propaganda« for homoseksualitet, har skabt yderligere risiko for, at sportsfesten i Sotji kan udvikle sig til et PR-mareridt for Kreml. Med løsladelsen af internationalt kendte kritikere som Mikhail Khodorkovskij og punkpigerne i Pussy Riot håber Kreml at gyde olie på vandene.

Den nådige hersker

For det andet håber Putin med løsladelserne at sende et positivt signal til Vesten uden samtidig at vise svaghed indadtil.

Ni oppositionsaktivister blev løsladt. 17 fra samme sag er stadig bag tremmer. Forløbet forud for Mikhail Khodorkovskij løsladelse er også sat i scene, så Putin ikke taber ansigt, selv om præsidenten så sent som forrige år kaldte ham en tyv med »blod på hænderne«.

Khodorkovskij fortalte søndag i et interview, at Kreml allerede 12. november lod forstå, at han nu kunne bede om en benådning uden at erkende sin skyld, sådan som Khodorkovskij i ti år har nægtet at gøre. Ifølge den russiske avis Kommersant skete det, efter at Khodorkovskij havde haft besøg af folk fra sikkerhedstjenesten. De talte om hans 79-årige mors alvorlige kræftsygdom og i øvrigt om en ny retssag, der var under forberedelse mod ham, hvis han ikke gør, som Kreml vil. En måned senere kunne verden se, hvordan Khodorkovskij kom til Putin for at bede om hjælp, mens Putin kunne fremstå som den stærke, men nådige hersker.

Endelig er der Ruslands forhold til Tyskland, hvor Mikhail Khodorkovskij nu opholder sig. For Rusland har samarbejdet med Europas største økonomi afgørende betydning. Det kom i går frem, at den tidligere tyske udenrigsminister Hans-Dietricht Genscher har spillet en vigtig rolle i frigivelsen af Khodorkovskij. Putin håber uden tvivl, at man i Berlin vil se løsladelsen som en politisk gestus.

Samtidig er det en gestus, der sikrer, at Putins gamle modstander ikke vender tilbage til Rusland foreløbigt.