Analyse: Ny politisk krise lurer i Tyrkiet

I næste uge vælger det tyrkiske parlament med stor sandsynlighed den religiøse udenrigsminister Abdullah Gül som landets præsident. Det får militæret og Tyrkiets verdslige elite til at se rødt, men så formentlig heller ikke mere.

Det tyrkiske regeringspartis præsidentkandidat, Abdullah Gül, talte i går på en pressekonference i Ankara omgivet af partikammerater fra det islamisk prægede regeringsparti, AKP. Gül lovede at opretholde og respektere landets sekulære forfatning, hvis parlamentet vælger ham til landets statsoverhoved. Foto: Umit Bektas/Reuters Fold sammen
Læs mere

Efter styrkeprøven mellem det religiøse og verdslige Tyrkiet i foråret og efter den historiske sejr til landets islamisk farvede regeringsparti ved parlamentsvalget den 22. juli, har Tyrkiet igen kurs mod et politisk opgør.

Hvor kraftigt, hvor dramatisk og hvor udenomsparlamentarisk opgøret bliver, ved kun de stridende parter eller rettere den af de stridende parter, der ser ud til at tabe magtkampen.

Striden handler om, hvem der skal være Tyrkiets næste præsident. I går meddelte landets religiøse udenrigsminister Abdullah Gül, at han kandiderer, men netop han er kontroversiel. Ikke kun fordi han har en fortid som politisk islamist, men også fordi hans kone bærer hovedtørklæde, hvilket i Tyrkiet er forbudt i offentlige bygninger.

Læg dertil, at præsidentposten i Tyrkiet ikke bare er ceremoniel. Præsidenten kan obstruere lovforslag, og det er præsidenten, der bestemmer, hvem der skal beklæde de ledende poster ved domstolene og på universiteterne.

I MAJ, DA ABDULLAH Gül første gang stillede op til posten som statsoverhoved, lykkedes det militæret i samarbejde med det republikanske og stærkt verdslige oppositionsparti CHP at blokere for valget akkompagneret af landets forfatningsdomstol.

Så tog regeringspartiet AKP (Partiet for Retfærdighed og Udvikling) konsekvensen og udskrev nyvalg, som AKP den 22. juli vandt overbevisende.

Siden har hele Tyrkiet i spænding ventet på, om AKP med den karismatiske premierminister Recep Tayyip Erdogan i spidsen ville genopstille Abdullah Gül og dermed lægge an til en ny konfrontation med militæret, der ser sig selv som vogterne af Tyrkiets ikke-religiøse samfundsindretning.

Og i går blev spændingen så udløst: Gül genopstiller og tilsyneladende tilmed uden, at Erdogan og AKP vil opstille andre kandidater for derved at komme kritikerne i møde.

ABDULLAHS GÜLS kandidatur efterlader to afgørende spørgsmål: Har han en chance for at blive valgt, og hvordan vil militæret reagere? Svaret på det første spørgsmål er et ja. Regeringspartiet AKP kan med »kun« 341 pladser ganske vist ikke selv mønstre de nødvendige 367 stemmer, der svarer til to tredjedele af de 550 pladser i parlamentet, og støtte fra det største af oppositionspartierne, CHP, synes udelukket.

CHPs næstformand, Mustafa Ozyurek, erklærede i går under en TV-transmitteret pressekonference, at hans parti vil boykotte præsidentafstemningen i parlamentet og desuden føre boykotten videre til receptioner og udenlandske rejser med Gül som præsident. Men det næststørste oppositionsparti, det højreorienterede MHP, har tilkendegivet, at det ikke vil boykotte valghandlingen, og dermed kan vejen være banet for Gül. Hvis AKP ikke kan få MHPs 71 parlamentarikere til at stemme på Abdullah Gül, kan regeringspartiet muligvis hente støtte købe sig til støtte hos de 22 kurdiske og fire uafhængige kandidater, der blev valgt ind i parlamentet for en lille måned siden. Dertil kommer en hypotetisk mulighed for opbakning fra det venstreorienterede parti, Demokratisk Venstre, der sidder på 13 af parlamentets pladser.

Hvis dét ikke lykkes, kan AKP og Gül med sindsro afvente tredje og fjerde afstemningsrunde, hvor der ikke kræves et flertal på to tredjedele, men kun et absolut flertal for at vælge en præsident, og det har AKP så rigeligt i det tyrkiske svar på Folketinget.

SVARET PÅ DET andet afgørende spørgsmål hvordan vil militæret reagere? er ikke helt så klart.

Men ifølge mange politiske analytikere i Tyrkiet, kan militæret reelt ikke stille noget op, hvis Gül vælges som præsident.

Generalerne har ganske vist allerede et par gange tidligere grebet magten gennem regulære militærkup, men det var tilbage i 1970erne og 1980erne. Da Tyrkiet i midten af 1990erne havde sin første religiøst hældende regering der i parentes bemærket var erklæret islamisk i modsætning til den nuværende nøjedes hæren med at foranstalte det, der er blevet betegnet som et postmoderne kup, hvor generalerne demonstrativt nøjedes med at lufte kampvognene på udvalgte pladser.

Men selv en sådan indirekte indgriben synes her ti år efter at være udelukket. Af flere grunde: For det første er Tyrkiet og tyrkisk økonomi i dag takket være globaliseringen langt mere afhængig af omverdenen og dens anerkendelse.

For det andet vil et håndfast militært indgreb i tyrkisk politik afspore landets i forvejen besværlige optagelsesforhandlinger med EU.

For det tredje stemte næsten halvdelen af de tyrkiske vælgere på AKP for kun en lille måned siden, og mange af dem, fordi de faktisk ønsker Gül som præsident.

På den anden side. Tyrkisk politik kan være fuld af overraskelser. Første valgrunde i opgøret om præsidentposten er planlagt til på mandag.