Ingen kan beskylde israelske valgkampe for at drukne i teknikaliteter. Trusler er altid eksistentielle, og modstanderne er tikkende bomber, der er klar til at kaste landet lige lukt i armene på fjenderne, som der er talrige af.
Men den seneste valgkamp, der leder frem til parlamentsvalget tirsdag 9. april, har overgået niveauet for personangreb og populisme. Og den har gjort det klart, at valget – trods et mylder af partier, der kæmper for at komme over spærregrænsen – først og fremmest er en afstemning for eller imod manden, som om nogen er blevet synonym med magten: Benjamin »Bibi« Netanyahu.
Del:
