Analyse: Ingen hurtig løsning

Centralregeringen har undskyldt, lovet reformer af fængselsvæsenet og offentliggjort en to år lang plan for menneskerettighederne i Kina.

Men kan man overhovedet stole på de løfter?

Lad os gå tilbage til 2003. Her flytter den 27-årige grafiske designer, Sun Zhigang, til en ny by. Han er på vej til en internetcafe, da han bliver standset af politiet, som vil se hans ID-papirer. Der ligger hjemme i flytterodet.

Politiet arresterer Sun Zhigang, og han dør i politiets varetægt. Tæsket til døde.

Internettet er med til at gøre hans død til en nyhed over hele Kina. Det får presset på politi og myndigheder til at stige så voldsomt, at de undskylder og sætter reformer i gang.

Nogenlunde på samme måde som det nu igen er sket her seks år senere.

Løfterne er også nogenlunde de samme som den gang. Men oveni kommer også regeringens to års plan for menneskerettighederne. Og man kan med god ret stille spørgsmålstegn ved, hvorfor den kommer lige nu.

Nu, hvor der er voldsom debat om retsvæsenet og de 15 dødsfald. Nu hvor Kina den 4. juni også står foran 20-året for urolighederne på Den Himmelske Freds plads i Bei-jing.

Og nu hvor den 54-årige forfatter Liu Xiaobo stadig sidder i fængsel, fordi han i december var med til at skrive Charter 08, der er et manuskript for, hvordan Kina bør have ytringsfrihed og gennemgå demokratiske reformer.

Man skal ikke forvente store reformer i 2009, der har flere følsomme jubilæer. Samtidig er arbejdsløsheden steget flere steder, så i Beijing er man lige nu først og fremmest fokuseret på ro og social stabilitet.

Selv om regeringen i Beijing måtte have nok så gode intentioner om reformer, så er der også lang vej ud til provinserne, der både mentalt og geografisk kan ligge meget langt fra Beijing. Kina har været i gang med reformer af retsvæsenet siden 1990erne, og det tager tid. Langt mere end blot et par år. Før hele statsapparatet, politi, retsvæsen, domstole og fængselsvæsen bliver fri for gamle og nedarvede vaner.