Analyse: Derfor er atomaftalen måske til at leve med for Israel

Rammeaftalen mellem Iran og 5+1 landene skaber frygt i Israel. Især fordi en eventuel endelig aftale set fra det evigt pessimistiske israelske hjørne af Mellemøsten kan blive endnu værre.

Torsdag markerede Iran atomteknologiens dag. Præsident Hassab Rowhani talte ved ceremoni, der fandt sted i Teheran, og han understregede, at enhver atomaftale mellem Iran og 5+1-landene må baseres på øjeblikkelig ophævelse af de internationale sanktioner mod landet.
Læs mere
Fold sammen

JERUSALEM: Israel er, for at sige det mildt, ikke nogen stor tilhænger af den rammeaftale Iran og 5+1-landene – de fem permanente medlemmer af FNs Sikkerhedsråd, Storbritannien, USA, Frankrig, Kina og Rusland samt Tyskland – blev enige om i sidste uge.

Mens Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har gjort et stort nummer ud af at være skeptisk, har kun ganske få meningsdannere været i stand til at sige noget positivt om aftalen. Intet er underskrevet endnu, og meget kan gå galt, inden den forventede og endelige aftale kan underskrives i slutningen af juni 2015.

I Israel frygter man, at USAs vilje til at nå en aftale omkring det iranske atomprojekt, i sidste ende kan føre til en opblødning og udvanding af de rammer man blev enige om i Schweiz i sidste uge. Især fordi rammeaftalen er meget uspecifik på mange punkter og derfor fortolkes forskelligt af forhandlingsparterne.

Berlingskes korrespondent i Mellemøsten, Allan Sørensen, svarer her på nogle af de spørgsmål, der bekymrer det officielle Israel mest ved sidste uges rammeaftale.

Først, hvorfor er Israel så åbenlys i sin kritik af præsident Obamas vilje til at nå en aftale med Iran?

Lige som Saudi-Arabien føler Israel, at USA overser landets interesser. De føler, at USA er villig til at nå en aftale med Iran på sine nærmeste venners bekostning. Analysen i Israel er, at præsident Barack Obama ønsker at være i stand til at fremvise en udenrigspolitisk sejr, når amerikanerne går til valg næste gang. Og når det ikke kan blive fred mellem Israel og palæstinenserne, så har han sat alt ind på en Iran-aftale. Israel er ikke imod en aftale med Iran. Israel er imod det staten kalder en dårlig aftale. Det skaber israelsk frygt for, at USA vil se gennem fingre med en række punkter i den endelige aftale, der er planlagt til slutningen af juni 2015, alene for at få den i hus. Og Israel er bekymret for, at Iran vil tolke det amerikanske standpunkt som grønt lys til at fortsætte sin allerede enorme regionale indflydelse og støtte til de væbnede grupper, hvis mål er at destabilisere Israel; Hizbollah, Hamas, Islamisk Jihad og al-Aqsa Brigaderne.

For få krav til Iran

Men hvad er det specifikt ved rammeaftalen, som Israel mener er så dårlig?

Der er flere punkter. Overordnet set mener Israel, at aftalen er for løs og imødekommende over for Iran. Der stilles for få krav. Hvad angår detaljerne bekymrer det Israel, at Iran får lov til at beholde 5.000 centrifuger til uranberigelse, 4.000 af dem i Natanz og 1.000 i det underjordiske center i Fordow. Tungtvandsprogrammet i Arak skal ikke lukkes. Israel spørger sig selv hvorfor ikke, hvis Irans atomprogram er civilt, som præstestyret hævder.

Israel er også bekymret, fordi aftalen ikke omfatter et krav til Iran om at stoppe sit missilprogram. Det vil sige udvikling af missiler, der kan bære nukleare sprænghoveder. Det bekymrer også Israel, at der ikke er klare rammer for, hvordan fremtidig international inspektion af Irans atomprojekt skal foregå. Israel står stadig fast på, at det iranske atomprojekt også har en militær side, og kan ikke forstå, hvorfor den del slet ikke er nævnt i rammeaftalen. Og endelig står det ikke klart, hvem der skal tage sig af de mængder beriget uran, som Iran allerede har udviklet. Rusland er blevet nævnt i den sammenhæng, men netop den del af aftalen er ikke offentliggjort.

Og Israel stoler ikke på, at der bliver strammet op på de nævnte punkter i forbindelse med en endelig aftale?

Nej.

Hvorfor ikke?

Fordi rammeaftalen eksempelvis også giver Iran lov til at udskifte de nuværende centrifuger men langt mere avancerede og effektive centrifuger. Det betyder, at landet bliver atom-tærskelmagt, og at det kan bryde ud som atommagt på et år. Obama lover, at det ikke vil ske, mens han er præsident. Men hvad vil der ske om tre, fem eller syv år, hvis Iran langsomt begynder at bryde aftalen? Både Israel og USA vurderer, at Iran om ti år vil være i stand til at blive atommagt på meget kort tid med den rammeaftale, parterne er blevet enige om.

Sanktionsspørgsmålet er for diffust

Er der andre punkter, Israel forholder sig kritisk til?

Ja. Hele spørgsmålet om inspektionerne. Det vides på nuværende tidspunkt ikke, om der er tale om ti år eller 15 år. Og spørgsmålet om de vestlige sanktioner mod Iran er diffust. Man ved ikke, om der er tale om gradvis ophævelse af sanktionerne eller en pludselig ophævelse. Heller ikke hvornår det vil ske. Israel frygter, at ordlyden i den endelige aftale vil være lige så åben for fortolkninger som rammeaftalen.

Kan Israel slet ikke se noget positivt i rammeaftalen?

Israel opererer med et værst tænkelige-scenarie. Men man er naturligvis tilfreds med, at det internationale samfund forsøger at forsinke Irans muligheder for at blive en atommagt. Samtidig har Israel dog ingen – eller meget lidt – tiltro til, at de samme internationale aktører vil sætte hårdt mod hårdt på kort tid, hvis Iran beslutter sig for at bryde aftalen hen ad vejen.