Analyse: Danmark følger Europa og bliver indvandringsland

Regeringens seneste udspil om øget indvandring måindebære, at Danmark får en bevidst indvandringspolitik, hvor man for alvor sorterer på, hvem man vil have ind.Det tumler man også med i resten af Europa i kampenom de mest eftertragtede indvandrere.

Det går forbløffende godt for Europas økonomi.

Både i år og næste år står den Europæiske Union til en økonomisk vækst på godt tre procent, hvilket betyder, at Europa er i den bedste økonomiske periode siden slutningen af 1990erne.

Sammen med mindre årgange på arbejdsmarkedet betyder det, at man i hvert fald i Vesteuropa kan se afviklingen af den kroniske høje arbejdsløshed, der har plaget europæisk økonomi siden oliekriserne i 1970erne, lyder det optimistisk fra økonomer i EU-Kommissionen og OECD. Det er en fase, som Danmark jo har været igennem. På linje med enkelte andre europæiske lande har der i Danmark i de sidste ti år været, hvad man i økonomisk fagsprog kalder fuld beskæftigelse.

Derfor vakte det også en del undren i de øvrige EU-lande, at Danmark i 2004 i modsætning til f.eks Sverige og Storbritannien ikke åbnede for fri adgang for arbejdskraft fra de nye medlemslande i Central- og Østeuropa. En sådan åbning kunne have afkølet presset på det danske arbejdsmarked.

Men den politiske stemning var ikke til det. Nogle år forinden havde den tidligere socialdemokratiske regering sagt nej til EUs første diskussioner om at skabe en kontrolleret indvandring til EU gennem en såkaldt »grøn kort«-ordning svarende til den amerikanske, hvor man udsteder arbejdstilladelser til bestemte grupper af indvandrere. Den borgerlige regerings støtteparti, Dansk Folkeparti, blokerede længe for enhver diskussion om åbning for arbejdskraft udefra, selv om man beklagede sig i erhvervslivet.

MEN NU TYDER meget på, at Danmark endeligt får en officiel indvandringspolitik. Og på den måde befinder Danmark sig i det bedste europæiske selskab.

Både i EU-Kommissionen og i medlemslandene tumler man med det svære problem om, hvordan man får bragt den nødvendige arbejdskraft til Europa uden at skabe en situation, hvor den i forvejen stigende illegale indvandring bliver endnu højere. USA er netop ved at stramme op sin politik for illegal indvandring, og det betyder, at Europa kan komme under hårdere pres. Middelhavet udgør en endnu større kløft i velstand end Rio Grande, så det er ikke så underligt, at afrikanere sætter livet på spil i et forsøg på at nå til den eftertragtede europæiske side.

Embedsmænd i EU-Kommissionen mener fortsat, at løsningen skal bygge på modellen med »grønne kort« selv om de fra EUs side nok vil blive døbt »blå« kort. At der sættes kvoter af til indvandring fra bestemte lande, og at de pågældende lande til gengæld forpligtiger sig til at modtage hjemsendte illegale indvandrere.

»Det er et spørgsmål om, at vi enten kommer til dem. Eller at de kommer til os uden at spørge først,« som en EU-kilde forklarer ideen. Med den stigende økonomiske velstand i Europa vil det være naivt at forvente, at man blot kan lukke grænserne helt til for indvandring.

Om EUs ide vil virke, og om medlemslandene vil være med hertil er noget andet.

DET ER IKKE KUN i Danmark, at indvandring skal behandles som et følsomt politisk spørgsmål. Frygten for at blive løbet over ende af polske blikkenslagere og rumænske sygeplejersker, som med lave lønkrav ville udhule den franske sociale model, spillede en betydelig rolle i det franske nej til EU-forfatningen ved folkeafstemningen for to år siden. Og efter at have modtaget hundredtusinder af arbejdere fra Øst-landene i de seneste år er der også så småt begyndt en debat i Storbritannien om, hvor large man skal være med at give dem permanent ophold.

Arbejdskraften og indvandrerne fra de central- og østeuropæiske lande har endda været den mest efterspurgte i de »gamle« EU-lande, fordi de har været nemme til at tilpasse sig. Med den nuværende økonomiske vækst i lande som Polen og Slovakiet vil denne reserve af arbejdskraft også snart være udtømt, og f.eks Polen har allerede efter tidligere irsk og spansk forbillede indledt kampagner for at få deres »fremmedarbejdere« til at vende hjem, hvor der igen er brug for dem. Europa kommer dermed til at skulle kaste sit net videre i forsøget på at tiltrække arbejdskraft: Til Ukraine. Kina eller Indien måske.

FOR HALVANDET år siden rejste jeg på denne plads spørgsmålet om, hvem der skal og vil - tørre os danskere bag i, når vi bliver gamle. Og det gør vi jo. Om ikke så for forfærdelig lang tid kommer de store årgange fra besættelsens tid op i den alder, hvor de for alvor får brug for social- og sundhedssektoren. Hvis jeg kender de årgange ret, så vil de komme med noget større krav end tidligere pensionister.

Der er alle gode grunde til at begynde at diskutere en indvandringspolitik på et seriøst og sagligt grundlag. Den kommer nu også i et europæisk perspektiv.