Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Op mod 150 civile blev dræbt den 17. marts i år, da den amerikansk-ledede koalition angreb den IS-styrede syriske by Mosul fra luften.
Amnesty International kritiserer nu koalitionen for ikke at gøre nok for at undgå de mange civile dødsfald.
»Beviser samlet på jorden i det østlige Mosul peger på et alarmerende mønster af amerikansk-ledede koalitionsstyrker, der har ødelagt hele huse med familier indeni. Det høje civile drabstal indikerer, at koalitionsstyrkerne ikke har taget tilstrækkelige forholdsregler for at undgå civile dødsfald, i åbenlys overtrædelse af den humanitære folkeret (krigsretten, red.),« siger Amnestys senior-kriseberedskabsrådgiver, Donatella Rovera, der foretog undersøgelsen i Mosul.
Over radioen rådede den irakiske regering civile til ikke at forlade deres hjem. Det indikerer, at koalitionsstyrker skulle have vidst, at disse angreb kunne ramme civile.
»Uforholdsmæssige og vilkårlige angreb overtræder international humanitær folkeret, og kan udgøre krigsforbrydelser,« siger Donatella Rovera fra Amnesty.
Det var umuligt for indbyggere i Mosul at flygte, fordi militante IS-krigere straffede eller dræbte dem, der forsøgte af komme væk. En af dem, der fulgte den irakiske regerings råd om at blive hjemme, var Wa’ad Ahmad al-Tai, der bor i al-Zahra i det østlige Mosul.
»Vi fulgte regeringens instrukser, der fortalte os, at vi skulle »blive hjemme og undgå bevægelse«. Ifølge instruktionerne, skulle alle indbyggere, der ikke havde noget med Daesh (IS, red.) at gøre, blive i deres hjem. Vi hørte instrukserne i radioen, og foldere blev smidt fra fly. Derfor blev vi hjemme,« siger han og fortsætter:
»Vi var alle sammen krøbet sammen i et rum bagerst i huset, 18 af os, tre familier. Men da nabohuset blev bombet, kollapsede det over os, præcist over det hjem vi var i ly i. Min søn Yusef, ni år gammel, og min datter Shahad, tre år gammel, blev dræbt, sammen med min bror Mahmoud, hans kone Manaya og deres ni-årige søn Aws og min niece Hanan. Hun vuggede sin fem-måneder gamle datter, der overlevede, gudskelov,« siger han.
Krigsretten kræver, at alle mulige forholdsregler skal tages for at minimere skade på civile.
Pentagon vil nu åbne en efterforskning af angrebet den 17. marts. Det skriver Guardian. Amerikanske myndigheder har endnu ikke bekræftet, at civile døde under angrebet.