Amnesty: Iran reducerer kvinder til fødemaskiner

Irans styre vil vende landets dalende fødselsrate ved at begrænse kvinders adgang til prævention og gøre det sværere for dem at få et arbejde, før de har født deres første barn, skriver Amnesty International i ny rapport.

Iranske kvinder skal føde flere børn. Derfor skal det være sværere for kvinder at få prævention - og sværere at få et arbejde. Fold sammen
Læs mere
Foto: ATTA KENARE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

IRAN: Amnesty International er på barrikaderne, fordi Iran vil indføre to nye love, som begrænser iranske kvinders rettighed over deres egen krop.

»Det vil basalt set reducere kvinder til fødemaskiner,« siger Trine Christensen, vicegeneralsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling.

Med en ny rapport forsøger Amnesty International at få verdenssamfundet til at rette opmærksomheden mod Irans nye lovindgreb, som vil begrænse kvinders viden om og adgang til prævention samt deres adgang til arbejdsmarkedet, før de har fået et barn.

Iran indfører lovene for at dæmme op for landets dalende fødselsrate, der er faldet fra sit tårnhøje niveau på 7,0 fødsler per kvinde i 1980 til 1,85 fødsler per kvinde i 2014.

»Helt konkret vil de nye love begrænse adgangen til prævention ved at lukke de såkaldte familieplanlægningscentre, som eksisterer rundt om i Iran nu. De forbyder undervisning i prævention, de forbyder brugen af frivillig sterilisation, som er den anden mest udbredte prævention i Iran i dag, de forhindrer kvinder i at arbejde, før de har fået deres første barn, og de begrænser yderligere kvinders adgang til skilsmisse. Så på mange helt centrale fronter reduceres kvinders ret til at bestemme over deres egen krop,« siger Trine Christensen.

Hun pointerer, at de nye love også vil øge risikoen for helbredsmæssige problemer i forbindelse med illegale aborter og mindre brug af prævention, som beskytter mod sexsygdomme.

Lovene mangler stadig at blive stemt endeligt igennem i parlamentet, men vicegeneralsekretæren mener, det er ret sikkert, at de vil blive det.

Ekspert i Iran og postdoc ved Dansk Institut for Internationale Studier Janne Bjerre Christensen tvivler dog på de nye loves reelle indflydelse på fødselsraten.

»Niveauet af information om prævention i det iranske samfund er utrolig højt, fordi landet har gennemført en meget progressiv form for familieplanlægning siden midten af 80erne. Den viden vil ikke forsvinde fra den ene dag til den anden. Desuden er der en række sociale og økonomiske vilkår, som gør, at folk ikke får særlig mange børn i øjeblikket. Den økonomiske krise og høje ungdomsarbejdsløshed gør, at mange unge mennesker ikke har mulighed for at blive gift, flytte hjemmefra, starte en familie og få børn,« siger hun.

Trine Christensen fortæller, at der dog er stor bekymring blandt de iranske kvinder over de nye love. Iranske kvinder har de seneste år tilkæmpet sig en større rolle i samfundet, og de ser nu muligheden for øget ligestilling mellem kønnene fortabe sig.

»Der er faktisk flere kvinder end mænd på de videregående uddannelser, og der er kvinder på arbejdsmarkedet - omkring 17 procent af arbejdsstyrken er i dag kvinder,« siger Trine Christensen.

Ifølge Janne Bjerre Christensen er de blandede signaler om kvindernes rolle i samfundet typisk for Iran, der de seneste år har været en skueplads for meget modsatrettede ideer om, hvad kvinder skal, og hvor en moderne islamisk republik skal bevæge sig hen. Selv om den nuværende præsident Hassan Rouhani anses for at være mere moderat, er flertallet i parlamentet stadig meget konservative, og derfor overrasker de to lovforslag ikke eksperten.