Amnesty: EU har blod på hænderne i Libyen

EUs støtte til libyske myndigheder og aftaler med landets væbnede grupper gør de europæiske regeringer medansvarlige for de massive overgreb på migranter og flygtninge.

Mange af de især afrikanske migranter og flygtninge i Libyen er stuvet sammen i uhumske detentionslejre. Her er det i kystbyen Sabratha i oktober. Fold sammen
Læs mere
Foto: Hani Amara/Reuters

I forsøget på at stoppe strømmen af både med afrikanske flygtninge og migranter på Middelhavet har EU fået blod på hænderne.

Det fastslår menneskerettighedsorganisationen Amnesty International i en ny rapport, »Libya's dark web of collusion«.

»Europæiske regeringer er fuldstændigt klar over, at de er medskyldige i tortur og mishandling af titusindvis af flygtninge og migranter, der tilbageholdes af Libyens immigrationsmyndigheder i detentionscentre under forfærdelige forhold,« hævder Amnesty International.

Den alvorlige anklage baserer sig for det første på, at EU i det seneste års tid økonomisk har støttet den libyske kystvagt, så den er blevet trænet og udrustet til at standse bådene med afrikanske flygtninge og migranter, der stævner ud fra Libyens kyst med kurs mod Europa. For det andet kan EU-landenes regeringer ikke have været uvidende om de meget grove overgreb, som flygtningene og migranterne udsættes for i Libyen.

Blandt EU-landene er det især Italien, der er primus motor i samarbejdet med Libyen. Det hænger sammen med, at de andre EU-lande stort set overlader hele udfordringen med at tage imod de mange flygtninge og migranter til italienerne.

Overgreb i detentionen

»EU og Italien kan ikke med overbevisning hævde, at man ikke kender til de grove overgreb, der begås af nogle af dem, der arbejder i detentionscentrene og betjente LCG (Libyan Coast Guard, den libyske kystvagt), som de så ihærdigt samarbejder med,« skriver Amnesty International i rapporten.

Som tidligere omtalt i Berlingske skrev FNs Støttemission i Libyen allerede i december sidste år i en rapport, at EU udmærket er klar over, at libyske embedsmænd er involveret i menneskesmuglingen og tjener penge på den. Og i foråret beskrev den daværende tyske udenrigsminister, Sigmar Gabriel, de lejre, som flygtninge og migranter tilbageholdt af den libyske kystvagt sendes tilbage til, som »forfærdelige.«

Senest har FNs Menneskerettighedskommissær, Zeid Ra’ad Al Hussein, direkte beskyldt EUs politik for at være »umenneskelig«.

»EUs politik med at støtte den libyske kystvagt med at opspore og returnere migranter på Middelhavet er umenneskelig,« fastslog menneskerettighedschefen i sidste måned.

Aftaler med militser

Ifølge Amnesty International har EUs samarbejde med Libyen en trestrenget tilgang:

Teknisk support og assistance til Libyan Department for Combatting Illegal Migration (DCIM), som driver de detentionscentre, hvor flygtninge og migranter tilbageholdes på ubestemt tid, og hvor de rutinemæssigt bliver udsat for alvorlige menneskerettighedsovergreb såsom tortur.

Støtte, træning, udstyr, skibe og teknisk assistance til den libyske kystvagt, som nu er i stand til at standse både med flygtninge på havet.

Aftaler med lokale libyske myndigheder, stammeledere og væbnede grupper om at stoppe menneskesmugling og øge grænsekontrollen i den sydlige del af landet.

Problemet er, at Libyen er hærget af borgerkrig og er mere eller mindre lovløst med tre rivaliserende regeringer.

»Den totale mangel på lovgivning eller praktisk infrastruktur, der kan beskytte de flere hundredtusinde flygtninge og migranter i Libyen, har resulteret i, at massetilbageholdelser på ubestemt tid er den mest anvendte mekanisme til at håndtere situationen i landet. Flygtninge og migranter, der opsnappes af Libyens kystvagt, sendes til DCIM-detentionscentre, hvor de udsættes for en grusom behandling,« hedder det i rapporten fra Amnesty International.

20.000 i overfyldte lejre

Ifølge organisationen befinder der sig i øjeblikket op mod 20.000 mennesker i disse overfyldte og uhygiejniske centre. Her udsættes de  blandt andet for tortur og tvinges ud i slaveri og tvangsarbejde, ligesom at flere bliver dræbt, fortæller en række migranter og flygtninge, som Amnesty har interviewet.

»Dusinvis af migranter og flygtninge fortæller om den ondsindede cirkel af udnyttelse, som finder sted i samarbejde mellem myndigheder, smuglere, militser, den libyske kystvagt og væbnede grupper: Vagterne på detentionscentrene torturerer dem for at få penge, og kun hvis de har penge, kan de blive løsladt,« hedder det i rapporten.

»Alternativt bliver de overbragt til menneskesmuglere, som kan sikre deres udrejse fra Libyen i samarbejde med den libyske kystvagt. Aftaler, som er indgået mellem smuglerne og kystvagten, betyder, at særligt afmærkede både får lov at passere gennem libysk farvand uden at blive passet op af kystvagten. Der er også eksempler på, at den libyske kystvagt har eskorteret smuglerbåde ud til internationalt farvand,« skriver Amnesty International.