Amerikanske universiteter i defensiven over for islamkritik

Tre universiteter har for nylig måttet ændre beslutninger efter pres fra muslimske organisationer.

Arkivfoto. Ayaan Hirsi Ali. Fold sammen
Læs mere
Foto: GONZALO FUENTES
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: Det amerikanske universitet Brandeis i Massachusetts har måttet trække planerne om at gøre den islamkritiske Ayaan Hirsi Ali til æresdoktor tilbage. Og det er ikke første gang, at et amerikansk universitet er tvunget i defensiven og omgør beslutninger, fordi stærke og magtfulde islamiske grupper er gået i offensiven. For nogle uger siden måtte University of Michigan og University of Illinois trække visningen af en stærk islamkritisk film tilbage, fordi en af de muslimske interesseorganisationer i USA truede universiteterne med retssager, hvis de viste filmene.

Det er bestemt ikke med universiteternes gode vilje, at de i den grad er i defensiven. Kommentatorer i USA siger også, at den politiske korrekthed er ved at indhente universitetsverdenen. De muslimske organisationer er ved at være stærke og gør et dygtigt stykke lobbyarbejde for at forhindre islamkritikere i at komme til orde.

I Ayaan Hirsi Alis tilfælde er det ekstra pinligt, fordi det er en æresgrad, der nu trækkes tilbage. Og universitetes begrundelse har da også vakt opsigt.

»Hun er en fremtrædende figur på den offentlige scene og er forkæmper for kvinders rettigheder. Vi respekterer og anerkender hendes arbejde med at beskytte og forsvare kvinders og pigers rettigheder i verden. Når det er sagt, kan vi ikke se bort fra visse udtalelser, hun er kommet med i fortiden, som er uforenlige med Brandeis universitets kerneværdier«, hed det i meddelelsen fra universitetets rektorat.

En retræte der ville noget, For Ayaan Hirsi Ali har sådan set ikke sagt noget for nylig, der er anderledes end de udtalelser, hun er kendt for. Hun står stadig for en kritisk holdning til islam og især religionens undertrykkelse af kvinderne og skamferingen af kvinders underliv. Og eftersom universitetet i deres motto fremhæver sandheden frem for alt, er diskussionen om rektoratets beslutning blusset op til at være en national diskussion.

I religionsfrihedens navn

Men de muslimske grupper er blevet stærke i USA. For nogle uger siden måtte University of Michigan og University of Illinois trække visningen af en dokumentarfilm »Honor Diaries« tilbage. Filmen viser en række konkrete tilfælde af muslimske kvinder, der bliver pisket, eksempler på æresdrab i Mellemøsten og omskæring af kvinder – et relevant indlæg i debatten om kvinders situation i mange mellemøstlige lande og under normale omstændigheder en dokumentar-film, som et universitet ville vise. Men den magtfulde gruppe, Rådet for Amerikanske-Islamiske Relationer – kendt under forkortelsen CAIR – satte en stopper for de projekter ved at sætte en kampagne i gang mod de to universiteter og skrive, at filmens egentlig formål ikke var at vise kvinders undertrykkelse, men at opildne til religionshad. Det er noget, amerikanerne har respekt for, for det kan betyde langvarige retssager og en udhængning af universitetet som intolerant over for religionsfrihed. Og det kan intet universitet risikere.

Så talsmanden for organsationen, Ibrahim Hooper, som amerikanske TV-seere efterhånden kender godt, havde held til at få bremset ikke alene udnævnelsen af Ayaan Hirsi Ali, men også få stoppet visningen af islamkritiske film ved at hævde, at både filmen og Ali har en »dagsorden fyldt med had«.

Hooper og Cair spiller dygtigt på den amerikanske frygt for at knægte religionsfrihed, selv om CAIR har været i søgelyset for at få støtte fra muslimske terrororganisationer som Hamas. Ibrahim Hooper selv er konvertit, historiker og journalist og ved nøjagtig, hvilke argumenter, der skal sættes ind for at maksimere frygten blandt universiteterne og andre institutioner. Og det har første gang skabt debat, fordi amerikanerne ikke er vant til, at universiteterne trækker beslutninger tilbage af den her art.

Studenterorganisationer i oprør

Hooper selv siger, at det vil være utænkeligt, at et universitet som Brandeis ville kunne gennemføre en så problematisk udnævnelse.

»Det vil være utænkeligt at hædre en person med så åbenlyst hadefulde synspunkter«, siger Hooper og støttes af en af de lokale studenterorganisationer.

»Det er et slag i ansigtet på de muslimske studerende, men det er ikke kun det muslimske samfund, der er i oprør, men de studerende inden for alle trosretninger. Ali er islamofob« siger Sarah Fahmy, der er medlem af den muslimske studenterorganisation, der sammen med CAIR har været bannerfører i protesterne mod Alis udnævnelse.

Men enkelte af dekanerne på falkulteterne har nægtet at skrive under på protestbrevet til universitetets rektor og siger, at det ville have været »en stor ære at have hende som æresdoktor, fordi hun er en modig forkæmper for frihed og kvinders rettigheder. Hun har risikeret sit liv for disse værdier«, som lederen af de amerikanske studier på Brandeis universitet, Thomas Doherty, siger.

Med hensyn til de to andre universiteter, som har forbudt »Honor Diaries«, siger en af de fremtrædende kvinder i filmen, Zainab Khan, at det, der er sket, er farligt. »Det viser den metode, disse islamiske organisationer bruger. Bøllemetoder og censur og i øvrigt forsøge at indtage en offerrolle for at undgå, at kvinders situation i muslimske lande kommer i fokus«, siger Khan.