Donald Trump har fået skældud for ikke at overholde sine valgløfter, men han har i det mindste holdt ét valgløfte. Han lovede, at han ville bombe islamisterne til spillemænd - eller på originalsproget: »Bomb the shit out of them«. Og godt 100 dage inde i præsidentskabet er det lige præcis, hvad han gør. Han slår hårdt til og især med droneprogrammet.
Ifølge en opgørelse fra det amerikanske Council of Foreign Relations har Trump øget antallet af droneangreb i Pakistan, Yemen og Somalia med 432 pct. i forhold til præsident Obama. Det er tre lande, som er uden for amerikanske kampzoner, og i sin præsidenttid autoriserede Obama 542 droneangreb der. Det svarede til ét angreb per 5,4 dag.
Men frem til 3. april har Trump autoriseret 75 droneangreb på 74 dage eller omkring ét per dag.
Det er givetvis en ringe trøst for ofrene, men optrapningen af angrebene er ikke omkostningsfri i USA. Ikke bare i dollar og cent, men også i nedslidning af piloterne i droneprogrammet. Tænketanken RAND udgav i sidste uge en 120 sider lang rapport, som fastslog, at det amerikanske droneprogram er et offer for sin egen »enorme succes«.
RAND interviewede 186 piloter og andre medarbejdere i droneprogrammet, og konklusionen er, at de føler sig drevet helt derud, hvor alle stress-indikatorer viser rødt. Almindelige kampfly flyver ud-og-hjem-missioner, men dronerne flyver 24 timer i døgnet, 365 dage om året, og hvor en almindelig jagerpilot flyver 250 timer om året, har en dronepilot tæt på 1.000 flyvetimer. Og »behovet er umætteligt«, som rapporten dokumenterer. På seks år er droneprogrammet blevet fordoblet, men politikerne vil have mere, og luftvåbnet kan ikke nå at rekruttere hurtigt nok - samtidig med, at udbrændtheden er så stor - at droneprogrammet aldrig har mere end 80 pct. af de nødvendige medarbejdere.
Ganske sigende er også nogle af citaterne fra piloter og analytikere, som i time efter time sidder i mørke og svedige - og samtidigt kolde - rum og stirrer på deres skærme.
»Vi har svært ved at bliver rigtigt gode til vores job, for der er aldrig instruktører nok.«
» Vi havde normalt 23 piloter om natten. Nu har vi kun 18. Antallet af missioner er dog det samme.«
»Vi flyver hele tiden, hele friggin' tiden, uden en pause, altid.«
»Kampoperationerne flyver hele tiden, der er aldrig en dag, hvor vi kan afstresse, træne eller uddanne andre.«
»[Vores base er] den perfekte lokalitet for en zombie-apokalypse.«
»[Det er så koldt i operationsrummet, at] jeg kan ikke føle mine tæer.«
»Hjælper vi overhovedet med at slutte krigene? Hver eneste gang vi detonerer en vejsidebombe, kommer vi så et skridt videre? Er der nogen afslutning?«
»Jeg er fuldstændigt udbrændt, når jeg har haft otte dage i træk...«
»Syv ud af de ti personer i min gruppe forsøger at komme væk, eller de har givet udtryk for ekstrem depression eller talt om selvmord.«
»Det kan være svært at gøre nogen kold og så bagefter tage hjem og kramme ens børn. Overgangen er svær.«
»Alt er så hemmeligt. Vi kan ikke tale til nogen om noget...«
»Jeg kender mange mennesker, som virkelig har behov for at tale med nogen, men de vil ikke gøre det … og så lukker de bare ned.«
Hele eller dele af interviewarbejdet er foretaget, før Trump blev præsident, men eftersom han har øget arbejdspresset, er der god grund til at antage, at stressniveauet ikke er blevet mindre.
Rapporten giver en hel række anbefalinger til den amerikanske militærledelse, og de går groft sagt ud på at foretage en gennemgribende omkalfatring af hele droneprogrammet. Der er ikke tvivl om, at droner er essentielle for fremtidens krigsførsel, men de bliver ført efter regler, som sammenligner dronearbejde med arbejde på en kinesisk samlebåndsfabrik - og derfor skal det amerikanske luftvåben ansætte mange flere piloter og analytikere, tip-top forbedre de fysiske og psykiske arbejdsbetingelser og ikke bare opfatte medarbejderne som teenagere i en kælder med »Call of Duty« på computeren, men som professionelt personel.
Læs singlen »Dronekrigeren« om Brandon Bryant.