Amerikansk soldat dræbt under tyfon

Den japanske tyfon set fra en NASA-satellit. Fold sammen
Læs mere
Foto: Handout

JAPAN: Mindst én person mistede livet, mens 200.000 hjem blev evakueret, da en kraftig tyfon mandag ramte Japan.

Den dræbte er en amerikansk soldat, der sammen med to kolleger blev ført ud i havet af en kæmpebølge på øen Okinawa. De to andre soldater savnes fortsat.

Tyfonen medførte blandt andet voldsom regn, der fik redningsmandskab til at indstille eftersøgningen af ofre fra sidste weekends vulkanudbrud. Samtidig blev godt 700 indenrigs- og udenrigsflyvninger aflyst.

BNB