Amerikansk IS-sympatisør ville bombe militærbase

Læs mere
Fold sammen

USA: En 20-årig amerikansk mand fra delstaten Kansas er blevet anholdt og sigtet for at have planlagt et selvmordsangreb mod militærbasen Fort Riley i Kansas.

Ifølge Reuters blev den 20-årige anholdt, da han og to undercoveragenter fra FBI ankom til militærbasen for at detonere det, som viste sig at være en inaktiv bombe på cirka 450 kilo i en varevogn. Den sigtede mand var dog af den overbevisning, at bomben var ægte.

Anklagemyndigheden har på et pressemøde oplyst, at angrebet ifølge den 20-årige skulle ses som en støtteerklæring til Islamisk Stat, og at han fulgte Koranens ord om at »dræbe sine fjender, hvor end de er.«

Den 20-årige er også sigtet for at ville fremstille en propagandavideo, som skulle skræmme amerikanerne til at indstille deres engagement i militæret ved blandt andet at sige, at han ville »gå efter amerikanske soldater i gaderne.«

Hvis den 20-årige amerikaner bliver fundet skyldig i anklagerne, risikerer han at blive idømt en livstidsstraf.

BNB