Fredagens dramatiske møde mellem Donald Trump og Volodymyr Zelenskyj i Det Ovale Kontor får nu ydeligere konsekvenser for ukrainerne. 

Amerikanerne sætter tilførslen af efterretninger til Ukraine på pause som følge af fredagens møde, i tillæg til også at have sat den militære støtte til landet på pause. 

Det bekræftede CIA-direktør John Ratcliffe onsdag i et interview med Fox News. 

»Trump havde et reelt spørgsmål om, hvorvidt præsident Zelenskyj var forpligtet til fredsprocessen, og han sagde »lad os sætte det på pause«,« sagde CIA-direktøren.

Stoppet af efterretninger sætter uden tvivl ukrainerne i en meget alvorlig situation, lyder analysen fra Jacob Kaarsbo, der er selvstændig sikkerhedspolitisk rådgiver og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste.

For meget af den ukrainske efterretningskapacitet, som bliver brugt ved frontlinjen, er bygget op efter en amerikansk skabelon. 

Den bygger på amerikanske militærsatellitter og elektronisk indhentning, som ukrainerne er afhængige af i forhold til blandt andet måludpegning, når de skal ramme russiske troppekoncentrationer, forklarer Jakob Kaarsbo.

»Det er alvorligt, og det vil koste menneskeliv. Ukrainerne har en stor afhængighed af de amerikanske efterretninger,« fastslår han.

Værre end stop for ammunition

Ifølge Jacob Kaarsbo er det mere kritisk for Ukraine at miste de amerikanske efterretninger end at mangle den ammunition og materiel, som amerikanerne også har sat en stopper for. 

For ammunition og materiel er lettere for europæerne at erstatte. Hvorimod efterretningskapaciteten tager længere tid at bygge op, forklarer Kaarsbo.

Og selvom Ukraine selv indhenter efterretninger fra fronten ved hjælp af droner, og at mange europæiske lande er i stand til at lave elektronisk indhentning af efterretninger, er tidshorisonten på en eventuel erstatning af den amerikanske efterretningskapacitet usikker, lyder det fra Jacob Kaarsbo

»Europæerne har massere af indhentningskapacitet. Men hvor lang tid, det vil tage at køre en kapacitet i stilling og opbygge en tilsvarende kapacitet som amerikanernes, er svært at vurdere,« siger han.

For den tidligere chefanalytiker er det amerikanske stop for efterretninger et tydeligt forsøg på politisk afpresning af Ukraine. 

Nu melder der sig især ét ubesvaret spørgsmål:

»Vi ved ikke, hvorvidt og hvor meget man fra ukrainsk og europæisk side allerede har gjort for at gøre sig fri af afhængigheden af de amerikanske efterretninger. Jeg vil håbe, at man har forberedt sig på scenariet,« siger Jacob Kaarsbo.

Forbyder allierede at dele efterretninger

Amerikanerne nøjes dog ikke med at blokere for deres efterretninger direkte til Ukraine.

De forbyder også deres allierede at dele amerikanske efterretninger med ukrainerne. 

Det betyder, at de lande, eksempelvis europæiske, som stadig modtager amerikanske efterretninger, altså ikke må dele dem med Ukraines militær.

Det skriver Financial Times, som var et af de første medier til at offentliggøre nyheden onsdag eftermiddag.

Der vil dog sandsynligvis stadig være allierede, som videredeler relevante efterretninger med Kyiv, siger to embedsmænd med indsigt i sagen.

»Men det vil ikke gælde for tidsfølsomme efterretninger af høj værdi,« siger kilderne til den britiske avis.

Det kan eksempelvis være vigtige informationer, som ukrainerne bruger til at udføre præcisionsangreb på bevægelige russiske mål.

»Hvis de (amerikanerne, red.) ikke snart laver om på det, bliver det virkelig svært for ukrainerne, fordi det fjerner deres fordel på slagmarken,« siger en højtstående vestlig embedsmand.