Amerikanerne vil fortsat gerne kigges i kortene

Amerikanerne er blevet overraskede over, hvor massiv overvågningen af dem rent faktisk er. Men ikke mere end at de fleste gerne vil have, at den fortsætter.

Mange af amerikanerne bakker op om Edward Snowden, der har afsløret efterretningstjenesten NSAs metoder. Men trods det vil de fleste fortsat gerne have, at myndighederne holder et vågent øje med dem. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: Amerikanerne er ikke i tvivl. Den amerikanske regering skal fortsat gøre alt, hvad der står i dens magt for at forhindre en ny terroraktion som den, der ramte USA 11. september 2001. Også selv om det griber ind i den enkeltes frihed.

Ikke mindre end 62 procent af amerikanerne siger ja til det spørgsmål, viser en ny meningsmåling fra Pew Institutet, der blev offentliggjort i Washington Post. Så selv om registreringen af amerikanernes telefonopringninger næsten foregår automatisk, og selv om internettet og de sociale medier også delvis bliver overvåget, er amerikanerne ikke bekymrede efter de seneste dages afsløringer af, hvor omfattende overvågningen faktisk er.

Overraskelsen over omfanget er måske heller ikke så stort i et land, hvor den ene halvdel alligevel klart mener, at regeringen i Washington har fået alt for megen magt og bestemmer for meget, og den anden halvdel ønsker en passende styring fra Washington, dog uden at det går til yderligheder.

Myndighederne har mistet overblikket

Det har overrasket de fleste, at en stor del af indsamlingen af efterretningsoplysningerne er udliciteret til private firmaer. Det gør det i amerikanernes opfattelse betydeligt mere utrygt. 25 procent af efterretningsfolkene er privat ansat, og 70 procent af de hemmelige efterretningsbudgetter går til private firmaer, hvis sikkerhedsclearing nu for alvor er kommet til debat efter lækagen.

I alt 1.900 virksomheder i USA lever af efterretningsindsamling. Virksomheden Booz Allen Hamilton, hvor den nu eftersøgte Edward Snowden, der lækkede oplysningerne om den massive overvågning til medierne, var ansat, er den største af dem.

Direktørerne for disse private virksomheder kommer ofte fra de amerikanske efterretningstjenester CIA, NSA eller en af de utallige andre og tjener tre til fire gange så meget om året, som de gjorde, da de var offentligt ansatte. Ingen i de »rigtige« efterretningstjenester har kapacitet til at overvåge, om disse virksomheder udfører deres arbejde på den måde, som de burde gøre det.Private virksomheder er for længst gået ind i alle dele af efterretningssystemerne. Selskaberne rekrutterer spioner for CIA, de yder beskyttelse til vigtige personer, de hjælper endda med at fange mistænkte ekstremister på gaderne i Italien, som de amerikanske medier skriver, og de stiller oven i købet forhørspersonale i hemmelige fængsler til rådighed for de officielle efterretningsorganer.

»Det er blevet et morads, og ingen ved i virkeligheden helt hvor mange, der har adgang til hemmelige informationer på de forskellige niveauer. Et godt gæt er, at der er 1,4 mio. personer, der er clearet til et niveau, hvor de kan hente vitale informationer ud af systemerne,« siger en efterretningsofficer til New York Times.

Det siger sig selv, at med en så massiv indsamling af informationer sættes der spørgsmålstegn ved, om hele overvågningen er ved at komme ud af kontrol. Rand Paul, medlem af senatet for Republikanerne, sagde i går, at præsident Barack Obamas kontrolsystemer er gået amok, og at der ikke længere er overblik over, hvad der egentlig indsamles af oplysninger.

Og selv om Rand Paul selvfølgelig benytter enhver chance til at angribe den demokratiske præsident, har omfanget af overvågningen og metoderne virkelig overrasket amerikanerne. Men altså foreløbig ikke nok til, at flertallet vender sig imod det.