Ambassadørhjemkaldelse og nye trusler i EU-strid om flygtninge

Grækenland har kaldt sin ambassadør i Østrig hjem til »konsultationer« i Athen i protest mod Østrigs seneste tiltag i flygtningekrisen. Sverige har også fået nok af EU-landenes manglende solidaritet. Alle taler om et topmøde med Tyrkiet den 7. marts som afgørende for fælles europæiske løsninger på krisen.

 Den græske ambassadør, Chryssoula Aliferi, forlader ambassaden i Wien torsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: CHRISTIAN BRUNA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Fronterne blev trukket endnu skarpere op mellem EU-landene i flygtningekrisen i forbindelse med et indenrigs- og integrationsministermøde i Bruxelles torsdag, der ikke førte til nogen form for forsoning. Tværtom. Grækenland har nu hjemkaldt sin ambassadør fra Østrig, og Sverige vil overveje at stoppe pengestrømmen til EUs strukturfonde, hvis der ikke snart udvises solidaritet med fælles løsninger, der rent faktisk virker.

Allerede før mødet truede Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, med at blokere for alle EU-beslutninger, hvis de øvrige lande ikke begynder at hjælpe Grækenland med at håndtere de mange flygtninge og migranter, og torsdag eftermiddag kaldte det græske udenrigsministerium så sin ambassadør i Østrig hjem til »konsultationer« i Athen.

Det skete i protest mod Østrigs asylloft og den østrigske hjælp til Makedonien med at beskytte grænsen til Grækenland. Kun syrere og irakere med behov for international beskyttelse bliver nu lukket ind ved den makedonske grænse, og det har medført, at tusinder af flygtninge og migranter er strandet i Grækenland.

I en pressemeddelelse fra det græske udenrigsministerium hedder det, at det »underminerer« fælles løsninger på krisen og er en »overtrædelse af international lov og det fælles regelsæt mellem EU-medlemsstaterne.«

»Almindelig fornuft dikterer, at en effektiv håndtering af dette komplekse problem må være styret efter principper om solidaritet og fair byrdefordeling,« skriver det græske udenrigsministerium.

Også den tyske indenrigsminister, Thomas de Maiziere, sagde efter mødet, at tiltag som de østrigske - der også inkluderer at vinke op mod 3.200 igennem Østrig og videre til Tyskland dagligt - ikke er vejen frem. Han kaldte stemningen »anspændt« og det kommende EU-topmøde den 7. marts med Tyrkiet for »afgørende.«

Østrig klar til endnu hårdere kurs

Trods kritik fra flere lande stod Østrigs indenrigsminister, Johanna Mikl-Leitner, dog helt og aldeles fast på nødvendigheden af de østrigske tiltag, der ifølge den østrigske minister er en konsekvens af manglende græsk kontrol med EUs ydre grænse.

Hun konstaterede tørt omkring den græske ambassadørhjemkaldelse, at der da nu sker en »bevægelse«, men slog samtidig fast, at Østrig står ved sine tiltag og endda er klar til »hårde tiltag«, hvis EU-landene ikke kan enes om fælles tiltag på topmødet den 7. marts. Hun ville ikke uddybe, hvad hun mente med det, men understregede, at grundproblemet er, at Grækenland ikke har styr på sin grænse.

Sverige har fået nok

Sveriges justits- og migrationsminister, Morgan Johansson, kaldte situationen »vældig dramatisk for EU,« fordi man endnu ikke har fundet fælles løsninger, som virker eller bliver ført ud i livet. Den svenske regering er dybt frustreret over, at den vedtagede omfordeling af asylansøgere et halvt år efter beslutningen slet ikke fungerer i praksis. Og sker der ikke snart noget, så må Sverige overveje sit bidrag til EUs kasse.

»Når der er et sådant dødvande, så kommer diskussionen også op i de lande, der er nettobidragsydere som Sverige og Tyskland  - om vi ikke længere er interesserede i at skyde penge ind næste gang, vi behandler budgetspørgsmål. Der er vi ikke endnu, men det er et problem, som de lande bør tænke på,« sagde Morgan Johansson efter mødet med klar reference til de lande i Central- og Østeuropa, som næsten ingen asylansøgere tager.

Alle ministrene gentog ganske vist parolerne om, at det er nødvendigt med fælles europæiske løsninger på krisen, men de klingede noget hult i takt med de mere og mere dramatiske udmeldinger fra de forskellige lande.

EUs migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, sluttede mødet af med en advarsel om en forestående humanitær krise i Grækenland. Han sagde, at EU har »ti dage« til at undgå, at systemet braser sammen. Ellers vil historien dømme EU-landene hårdt, lød kommissærens advarsel.