Amanda Knox - en sexgal satanist?

Er hun Amanda Knox, en 21-årig studerende, som interesserer sig for poesi og naturen? Eller er hun Foxy Knoxy, en 21-årig satanist med en betændt sex-fantasi?

Foto: AFP / Scanpix

SANTA FE: Amanda Knox var uheldig.

Det var slemt nok, at hun blev tiltalt for at have myrdet en medstuderende, og det blev ikke bedre af, at hun ifølge tiltalen begik mordet som et led i en sexleg.

Men det var værste var formentlig, at ofret var britisk, og at hun dermed blev udsat for verdens værste presse, og at mordet skete i Italien, og at hun dermed blev udsat for verdens værste besættelse af både moral og det modsatte.

Så vi ved nu, at den 21-årige Knox aldrig rejste uden en vibrator, at hun havde flere seksualpartnere end stjernen i en pornofilm og inden for nogenlunde samme tidsrum; vi ved, at hun skrev på noveller om to brødre, der bedøvede og voldtog en ung pige, og i Tyskland kunne hun lide at besøge Reeperbahn i Hamburg; hun deltog i sataniske ritualer, og efter mordet på sin medstuderende gik hun ud for at købe frækt undertøj.

Så ingen tvivl om det:

Amanda Knox er en værre én, og hendes øgenavn fra lilleput-fodboldtiden – »Foxy Knoxy« – passer på andet og mere end et krølbenet spark mod mål.

Karaktermordet
Men her er et problem:

Tænk nu hvis det er løgn? Hvis Amanda Knox i virkeligheden er, som hun og hendes venner siger, hun er – en ung pige, der interesserer sig for poesi og naturen og især for hikes i bjergene omkring hjembyen Seattle? Tænk hvis hun i højere grad er den pige, som hjemme i Amerika passede tre forskellige jobs for at tjene til et års studieophold i Italien? Og som aldrig kunne drømme om at skramme et andet menneske?

Men hvis hun er, som hun og hendes venner siger, hun er – betyder det så noget? Betyder det noget i forhold til en britisk presse og en italiensk anklagemyndighed, som skiftes til at made hinanden? Har hun en jordisk chance for at generobre sit image?

Det er i virkeligheden det store spørgsmål i disse dage, hvor hun er stillet for retten i Perugia i Italien, og hvor journalister giver minut-for-minut rapporter fra middelaldertorvet. Og det var tydeligt, da hun fredag og lørdag for første gang offentligt gav sin udlægning.

Hun skulle ikke blot tage livtag med indicierne, men hun skulle også – og især – tage livtag med billedet af et promiskuøst monster. Eller som hendes far udtrykte det: »Hun skulle på to dage omgøre et 18 måneder langt karaktermord.«

Lykkedes det?

Det vender vi tilbage til.

Inspireret af tegneserier
Det første spørgsmål fra retssagen er imidlertid: Hvad foretager hun sig overhovedet der?

En begavet kvinde, ben i næsen, datter af en matematiklærer, og hun besvarede alle spørgsmål med et imponerende vokabularium og skiftevis på engelsk og flydende italiensk. Hun lignede ikke en morderske eller en vampyrella, men en velsoigneret universitetsstuderende med en lovende fremtid.

Hvad hun også var indtil november sidste år.

Hun havde taget orlov fra fra University of Washington for at studere et år i Perugia i Umbrien, og hun indlogerede sig i et lejet hus sammen med fire andre kvindelige studerende. Hun fandt et arbejde på en pub; hun fandt en italiensk kæreste – den 25-årige Raffaele Sollecito, som var i gang med sidste år af sit studium; og hun fandt »den bedste tid i sit liv,« som hun skrev på sin MySpace-side.

Men 1. november 2007 blev Amanda Knox’ bofælle, den 21-årige brite Meredith Kercher, myrdet. Hun døde mellem klokken 20.30 og 23.00, fastslog retsmedicinerne.

Amanda Knox blev afhørt den følgende dag, og hun skabte mistanke mod sig selv, fordi hun opførte sig mærkeligt – på politistationen lavede hun bl.a. en saltomortale – og hendes forklaringer var usammenhængende. Politiet ransagede Amanda Knox’ kærestes lejlighed, og her fandt de såkaldte manga-tegneserier, som var voldelige og ofte kredsede om jagten på kvindelige vampyrer. Og dét blev politiets teori:

Meredith Kercher havde kort forinden ved halloween været klædt ud som vampyr, og Amanda Knox og hendes kæreste udtænkte en bizar sexleg, som også inkluderede en tredje mand, en vestafrikaner ved navn Rudy Guede. Som en undersøgelsesdommer konkluderede: Knox og hendes kæreste »ville udforske ekstreme følelser, intense seksuelle forhold, som kunne bryde monotonien i hverdagen,« og de havde forsøgt at overtale Meredith Kercher til at deltage. Men det ville briten ikke, og sexlegen blev i stedet til mord. Knox’ kæreste og Rudy Guede holdt Kercher, mens Knox med skåret glas eller et andet halvskarpt instrument skar halsen over på Kercher. De forestillede sig, at hun var en vampyr, og hun led en langsom og smertefuld død, lød det fra undersøgelsesdommeren.

En syg fantasi
Det var en historie, der var som skabt for The Sun og News of the World, men det var også en historie, som havde i overskrifter, hvad den ikke nødvendigvis havde i dybde.

En af de førende advokater i Seattle, Anne Bremner, har pro bono (uden betaling, red.) engageret sig i sagen, og hun har for organisationen Friends of Amanda gennemgået de såkaldte beviser og fundet dem mere end fjerlette.

Motivet er således – siger hun – »en syg fantasi,« som siger mere om det moralske kompas hos anklagemyndigheden end hos Amanda Knox. At springe fra en manga-tegneserie og til en teori om et perverteret ritualmord på en vampyr er for langt ude. De retsmedicinske beviser placerer heller ikke Amanda Knox eller kæresten på gerningsstedet. Politiets retsmedicinere siger, at de har fundet blodige fodspor fra Knox i boligen, og de har også i kærestens lejlighed fundet den brødkniv, som formentlig slog Kercher ihjel, men uafhængige retsmedicinere siger, at begge dele er ukorrekt.

Og sådan bliver Bremner ved på hjemmesiden for »Friends of Amanda,« og her kalder en estimeret privatdetektiv også det italienske politiarbejde for »svinsk efterforskning.«

Troværdig og sober
Men hvis Amanda Knox ikke gjorde det – hvorfor aflagde hun så i de første dage en form for tilståelse? Det var et af de helt afgørende spørgsmål ved den netop overståede afhøring, og Amanda Knox sagde, at hun dagen efter mordet var lettere utilregnelig, fordi hun og kæresten aftenen forinden havde røget hash hjemme hos ham, og hun var stadig omtåget. Ved de følgende afhøringer blev italiensk politi ved med at presse hende, de truede hende, og en kvindelig betjent slog hende også to gange i ansigtet, og politiet sagde, at blodprøverne viste, at hun havde HIV, og til sidst skrev hun under for at få fred, forklarede hun. Hun havde ikke HIV.

Under afhøringerne i sidste uge forsøgte både anklagemyndigheden og advokaterne for Meredith Kercher at fange hende på det forkerte ben, men Knox holdt fast, hun brød ikke sammen, og hun søgte ikke tilflugt i »det-kan-jeg-ikke-huske,« og BBCs mand ved retssagen konstaterede, at Amanda Knox virkede »troværdig« og »sober.« »Den Amanda Knox, som afgav forklaring i vidneskranken, havde meget lidt til fælles med den karikatur, som hun er blevet portrætteret som.«

Hvis det er tilfældet – og hvis uafhængige eksperter og advokater har ret – hvorfor er hun så, hvor hun er? Hvis beviserne er så få og så hullede, hvorfor er sagen så ikke for længst frafaldet?

Hvorfor slår politiet sig ikke til tåls med dommen sidste år over Rudy Guede? Den 20-årige Guede har en broget fortid, på mordaftenen var han sammen med Kercher, de havde sex, og efter mordet tog han toget til Tyskland, hvor han blev anholdt. Han blev i oktober 2008 idømt 30 års fængsel for mordet, og han har ikke på nogen måde involveret hverken Amanda Knox eller Knox’ kæreste i mordet.

Hvorfor så blive ved med at forfølge dem, spørger kritikerne, og de giver også et svar.

Svaret er Giuliani Mignini, anklageren, som tidligere har været kendt for sin vedholdenhed, men som på det seneste mest er kendt for slyngelstreger. Han er i en separat sag tiltalt for embedsmisbrug, bl.a. for at have aflyttet kritiske journalister, og han risikerer ti måneders fængsel.

Hvis han frafalder sagen mod Amanda Knox, vil han fremstå endnu mere som en mand, der har mistet tidligere tiders magi, og de betændte seksuelle dagdrømmerier vil fremstå som hans – og ikke hendes.

Det vil han ikke risikere, og derfor fortsætter retssagen mod Amanda Knox og mediesagen mod Foxy Knoxy.