Alzheimers-gennembrud giver håb – men bivirkninger bekymrer

Nyt lægemiddel kan gøre kognitiv tilbagegang ved Alzheimers langsommere end ellers, hvis midlet gives tidligt.

Mange danskere har haft Alzheimers tæt inde på livet. Cirka 25.000 personer over 65 år har diagnosen, og langt flere end det vurderes at have en demenssygdom. (Arkivfoto). Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter årtiers forskning i den uhelbredelige hjernesygdom Alzheimers er der denne uge blevet præsenteret detaljerede data for et eksperimentelt middel.

Det kan være det første større gennembrud på området i 30 år.

Det vurderer forskere i flere internationale medier.

Lægemidlet rammer ophobninger af et tilsyneladende skadeligt proteinstof, såkaldte beta-amyloide plakker.

Det mindsker samtidig den kognitive tilbagegang, som kendetegner sygdommen, hvis man måler over 18 måneder på personer med tidlig Alzheimers.

Resultaterne giver håb om, at der med tiden kan skabes behandlinger af sygdommen.

Midlet er dog ikke uden risici.

»De amyloid-nedsættende midler giver en øget risiko for hjerneblødninger,« siger doktor Ronald Petersen fra Mayo Clinic i Minnesota til nyhedsbureauet Reuters.

»Jeg synes, at de primære og sekundære resultater samt amyloid-sænkningen er ret imponerende,« konstaterer lægen trods risikoen for alvorlige bivirkninger.

Alzheimers-symptomer kan på nuværende tidspunkt kun midlertidigt dæmpes med medicin. Netop derfor beskriver BBC midlet, der hedder lecanemab, som et gennembrud.

Men bivirkningerne har ført til en del debat.

Ifølge Reuters havde 14 procent af patienterne mikroblødninger i hjernen. Det er et symptom, der kan knyttes til to nylige dødsfald hos personer, der fik lægemidlet. Selskabet bag afviser, at dødsfaldene skyldes lægemidlet

Fem personer fik derudover større hjerneblødninger. Næsten 1800 personer deltog i forsøget.

Donna Wilcock, som er neurolog ved University of Kentucky, frygter, at dødsfaldene kan gå ud over forskningsfeltet.

»Hvis masser af mennesker på lecanemab med helt almindelige slagtilfælde ender med at dø, kan det slå feltet årtier tilbage,« siger hun til mediet Science.

Alzheimersforeningen i USA mener, at lægemidlet »meningsfuldt kan ændre sygdommens gang for folk i det tidlige stadie«. Foreningen ønsker en hurtig godkendelse i USA.

Nogle forskere mener dog, at effekten er beskeden.

Lægemidlet er udviklet af selskaberne Eisai og Biogen.

Eisai har indsendt en ansøgning om accelereret godkendelse hos amerikanske myndigheder. En beslutning ventes 6. januar 2023.

Planen er at søge om fuld godkendelse i slutningen af marts.

/ritzau/