Alt tyder på dansk tragedie på Madeira

Selvom Udenrigsministeriet endnu ikke kan bekræfte identiteten, er de pårørende til to savnede danskere nu underrettet om fundet af to lig.

Amalie Kjerstine Flindt og Ulla Linnea Ruby var på vandretur den 1. januar på Madeira. Deres lig blev fundet i torsdag 5. januar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privat
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alt tyder på, at de to lig, som torsdag blev fundet på ferieøen Madeira, er identiske med de to danske kvinder fra Aarhus. Men en obduktion skal nu fastslå den endelige identitet og dødsårsag.

- De portugiskske myndigheder har oplyst til det danske konsulat i Funchal, at der er fundet to omkomne i bjergområderne på Madeira. Endelig identifikation af de omkomne vil finde sted i hovedbyen Funchal, oplyser vagthavende i Udenrigsministeriet til Berlingske Nyhedsbureau.

Det er altså endnu ikke officielt bekræftet, at de to lig tilhører de savnede danskere, men meget tyder på det, fortæller Linda Dias, konen til den danske konsul på Madeira:

- De to lig er lige nu på hospitalet, hvor en obduktion skal fastslå den endelige dødsårsag. Ingen andre end de danske kvinder er savnet på Madeira, siger Linda Dias.

Det vides endnu ikke, hvornår identifikationen er på plads. De nærmeste pårørende til de to savnede er dog underrettet om, at der er fundet to lig - ikke nødvendigvis, at det er deres pårørende, oplyser Udenrigsministeriet.

De to forsvundne kvinder er begge fra Aarhus - den 73-årige Ulla Linnea Ruby og den 77-årige Amalie Kjerstine Flindt. Begge har været savnet siden mandag, efter de ikke var vendt tilbage fra en vandretur på øen.

Brandfolk fandt ifølge det portugisiske nyhedsmedie DN Portugal to lig torsdag eftermiddag i et svært tilgængeligt område med vild bevoksning og stejle skråninger. Ligene lå i et vandløb for foden af en 50 meter høj skrænt, hvilket gjorde det svært for redningsfolkene at nå frem og bjærge dem. Men det lykkedes dog omkring kl. 15.30, oplyser lokale medier. Tidligere havde brandfolkene fundet en rød rygsæk i nærheden af ulykkesstedet.