Alliance: Islamisk Stats syriske højborg kan nu generobres

Der er nu nok tropper i kampen om IS-belejrede Raqqa til at kunne befri byen, oplyser militær alliance.

Foto fra Raqqa. Fold sammen
Læs mere
Foto: RODI SAID
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er nu militære styrker nok til at kunne befri byen Raqqa, der er Islamisk Stats højborg i Syrien.

Det oplyser den kurdisk-arabiske alliance De Syriske Demokratiske Styrker (SDF), som støttes af amerikanske specialstyrker.

Meldingen kommer, dagen efter at USA har besluttet at sende yderligere 400 soldater til Raqqa. 500 amerikanere kæmper allerede imod medlemmerne af Islamisk Stat i den belejrede by.

Islamisk Stat er presset fra flere sider. Både syriske regeringsstyrker, tyrkiskstøttede oprørere og en amerikanskstøttet alliance, der består af kurdiske og arabiske soldater kæmper mod de militante islamister.

Amerikanske specialstyrker har befundet sig i Syrien siden 2015. De rådgiver og træner alliancen.

Forstærkningen kommer på et tidspunkt, hvor USA's præsident, Donald Trump, har bedt sine sikkerhedseksperter fremlægge en plan for, hvordan Islamisk Stat kan besejres.

/ritzau/Reuters