»Alle venter på, at fredsaftalen bryder sammen«

Rusland kræver indrømmelser fra Ukraine på landets uafhængighedsdag. Ingen af de to parter tror længere på fredsaftalen, siger analytikere.

En ukrainsk soldat med en granatkaster ved fronten i Donetsk-regionen i det østlige Ukraine. I løbet af den seneste uge er tre russiske militærkolonner blevet sendt ind over grænsen til det område, som de pro-russiske oprørere kontrollerer. Foto: Anatolii Stepanov Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MOSKVA: Et lands uafhængighedsdag er normalt en festdag. Men da Ukraines præsident, Petro Porosjenkos, mandag talte på 24-årsdagen for Ukraines selvstændighedserklæring i 1991, var der ikke meget at glæde i stemmen.

Den forgangne uge har 20 ukrainske soldater mistet livet under sammenstød i det krigshærgede østlige Ukraine. Den ukrainske hær og de pro-russiske oprørere har de seneste uger anklaget hinanden for at forberede en ny offensiv i en konflikt, der allerede har kostet 6.800 mennesker livet.

Konflikten truer selve Ukraines eksistens som selvstændigt land, advarede præsidenten i en dyster tale.

»Vores 25. år med uafhængighed vil bevæge sig som på tynd is. Vi må forstå, at selv det mindste fejltrin kan være dødeligt,« sagde han.

Den seneste uge har tre militærkolonner fra Rusland krydset grænsen, så der nu er flere end 9.000 russiske tropper i det østlige Ukraine, hævdede Porosjenko.

Den ukrainske leder forsøgte dermed at sætte tonen forud for et møde samme aften med den tyske kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, François Hollande, i Berlin.

Det var Merkel og Hollande, der i februar hamrede den nuværende fredsaftale på plads med den russiske præsident, Vladimir Putin, og Petro Porosjenko. Det tog 17 timer og endte med den såkaldte Minsk 2-aftale.

Mandag mødtes de tre så igen – denne gang uden Putin – for at drøfte fredsplanen, der dengang satte en stopper for de værste kampe, men siden er blevet skudt i laser af næsten daglige sammenstød langs frontlinjen.

Aftalen indeholder en våbenhvile og tre hovedkrav. For det første skal alle udenlandske krigere forlade krigszonen. For det andet skal Kiev igen have kontrol med sin grænse mod Rusland. Og for det tredje skal Ukraine ændre sin forfatning, så de oprørskontrollerede områder får et mål af selvstyre.

Ingen af de tre punkter er opfyldt. Rusland afviser fortsat, at der overhovedet befinder sig russiske soldater i Østukraine, selv om flere er blevet taget til fange af ukrainske styrker. Ukraines østgrænse befinder sig stadig under de pro-russiske oprøreres og Ruslands kontrol. Og Porosjenko har fremsat en forfatningsreform, der decentraliserer magten i Ukraine, men foreløbig ikke udmåler særlige selvstyrebestemmelser til de oprørskontrollerede områder.

Ydmygende knæfald for Kreml

Forud for mødet i Berlin meddelte Putins udenrigsminister, Sergej Lavrov, at Rusland forventer, at Merkel og Hollande presser den ukrainske præsident til at give langt større indrømmelser i spørgsmålet om forfatningen.

»Nødvendigheden af at lægge mere pres på Kiev er åbenlys,« sagde Lavrov.

Det ukrainske parlament skal stemme om Porosjenkos forfatningsreformer allerede i næste uge. Selv det nuværende forslag har imidlertid mødt stærk modstand blandt flere af præsidentens koalitionspartnere, der ser forslaget som et ydmygende knæfald for Kreml.

Men i Moskva havde man sat næsen op efter meget mere. Et af Ruslands oprindelige formål med fredsaftalen var, at de russisk-støttede oprørere – og dermed Moskva – skulle sikres vetoret over Ukraines sikkerheds- og udenrigspolitik og forhindre Ukraines tilnærmelser til EU og NATO. Det siger Pavel Felgengauer, russisk militæranalytiker ved oppositionsavisen Novaja Gaseta.

»Det skulle være det værktøj, der skulle holde Ukraine i den russiske verden,« siger Felgengauer.

Det er foreløbig ikke lykkedes, og Moskva ser nu med stigende utålmodighed på den væbnede konflikt, siger han. For Rusland sidder fast i en krig, der både er dyr og uden nogen åbenlyst fordelagtig løsning i sigte.

Risiko for ny offensiv

Da Minsk-aftalen blev underskrevet i februar, regnede Kreml med, at et truende økonomisk sammenbrud i Ukraine ville tvinge Kiev til at makke ret ganske hurtigt, siger Pavel Bajev fra det norske fredsforskningsinstitut PRIO.

Ukraine er i dyb økonomisk krise, men blandt andet faldende energipriser har mindsket presset.

»Ukraine har klaret sig lidt bedre end ventet. Og nu er økonomien i Rusland i en situation, hvor støtten til Novorossija (et andet navn for de oprørskontrollerede områder, red.) begynder at se uholdbar ud,« siger Pavel Bajev.

Den fastlåste situation øger risikoen for en fornyet offensiv fra de russisk-støttede oprørere, vurderer han. De tidligere indrømmelse fra Ukraine i august sidste år og februar i år blev opnået, efter at den ukrainske hær blev tilføjet store nederlag.

»Vi er i en situation, hvor ingen af parterne reelt forventer, at den anden side lever op til deres forpligtelse,« siger Pavel Bajev.

»Alle venter på, at aftalen bryder sammen,« siger han.