Én efter én vender de ham ryggen. Dansk Folkeparti i Danmark. AfD i Tyskland. Rassemblement National i Frankrig. Trumps allierede i Europa har fået nok af en amerikansk præsident, der truer sine venner og – stik imod alle løfter – går i krig.

Men én mand holder fortsat fast i sit venskab med Donald Trump. Det drejer sig om Viktor Orbán. Manden, der har været Ungarns premierminister i 16 år, og som ved valget 12. april forsøger at få fire år mere ved magten.