Alle norske højskoleelever reddet ned fra gletsjer

En ti timer lang redningsaktion har natten til onsdag reddet 15 højskoleelever og deres lærer ned fra Norges største gletsjer, hvor de havde siddet fanget siden tirsdag eftermiddag.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

NORGE: 15 norske højskoleelever og deres lærer er tidligt onsdag morgen blevet reddet ned fra Norges største gletsjer, Jostedalsbræen, hvor de havde siddet fanget siden sent tirsdag eftermiddag. Det rapporter politiet ifølge norsk TV 2.

Eleverne blev reddet lidt efter lidt, og redningsaktionen endte med at tage i alt ti timer.

Der er ingen meldinger om, at nogen af eleverne skulle være kommet til skade under det lange ophold på gletsjeren. De havde ikke pakket forsyninger til natten, men de var alle klædt godt nok på til at klare sig mod kulden.

Det var læreren, der slog alarm tirsdag eftermiddag omkring klokken 17.30, så redningsaktionen blev iværksat. Skoleklassen var på tur, da den pludselig blev fanget på gletsjeren på grund af dårligt vejr.

Vejret var ustabilt hele tirsdag aften og natten til onsdag, og det var det, der forsinkede redningsaktionen, skriver norsk TV 2. Det var især en meget tæt tåge, der gjorde det vanskeligt for redningshelikopteren at nå frem til eleverne.