Alle kan blive terrorister

Du kan blive terrorist. Jeg kan blive terrorist. Hvis de rette faktorer er til stede.

I hele den vestlige verden er radikaliserede unge et fænomen, som myndigheder og eksperter har svært ved at tackle. Tilbage i 2005 sendte fire unge med muslimsk­ baggrund 52 mennesker i døden under en selvmordsmission mod Londons transportsystem. Foto: Peter Macdiarmid/EPA
Læs mere
Fold sammen

Chokbølgerne er de seneste dage gået gennem Europa, efter terroren i al sin gru igen stak sit hoved frem i Paris. Sikkerheden er skærpet. Og debatten raser om, hvorvidt radikalisering handler om religion og ideologi. Eller om den udspringer af en følelse af at være ekskluderet og diskrimineret.

Ifølge Anja Dalgaard-Nielsen, gæsteforsker på Stanford University og tidligere chef for afdelingen for forebyggende sikkerhed hos PET, er svaret: Begge dele. Radikalisering opstår som en kombination af de to ting, siger hun til Berlingske.

»Ideologien og religionen er retningen. De sociale og politiske faktorer er brændstoffet,« forklarer hun.

Radikalisering kan tage år. Den kan tage måneder. Eller blot uger. Det afgørende er, om de rette ingredienser er til stede.

»Der er et mønster, som ofte går igen,« påpeger Anja Dalgaard-Nielsen.

»Når vi spørger radikaliserede unge, hvorfor de er blevet radikaliserede, peger de på uretfærdighed mod muslimer, på Abu Ghraib og på, at muslimer bliver myrdet i Syrien. Men den nyeste forskning viser, at det måske er en efterrationalisering,« siger Anja Dal­gaard-Nielsen. »Den, der bliver radikaliseret, søger ofte bevidst eller ubevidst efter en sag, efter et fællesskab.«

Jihad-blikket

Berlingske har mødt familien til selvmordsbomberen Mouin Abu Bakr i Aalborg. Den 21-årige libanesiske-palæstinenser blev radikaliseret i Danmark og Sverige, før han i november 2013 sammen med en makker sprængte sig selv i luften foran Irans ambassade i Beirut. De tog 23 med sig i døden i angrebet for den al-Qaeda-allierede terrorgruppe Jabhat al-Nusra.

Mouins udtryk i lufthavnen, da han rejste fra Danmark, har indprentet sig hos alle familiemedlemmer og på billeder. Blå- og hvidternet, strøget skjorte. Glade, ubekymrede øjne. Og så alligevel ikke. Der er noget i bunden af blikket, som er anderledes. Et blik, der er gået af led: Radikaliseringens blik.

Mouin illustrerer som Paris-brødrene flere af radikaliseringens karakteristika. Ud over brændstoffet og sagen var han, som det ofte er tilfældet, allerede frustreret. Mange radikaliserede har en kompleks personlig bagage. Mouin oplevede grimme skænderier, efter hans far havde taget en ny hustru i tillæg til hans mor. Sandsynligvis var han oprevet, da danske og svenske jihadister gik i gang med at hjerne­vaske ham.

Et andet eksempel på en vanskelig fortid er konvertitten Victor Kristensen fra Brabrand, der sprængte sig selv i luften for Islamisk Stat i november i 2013 i Irak og dræbte mindst ti. Victor led af ADD, opmærksomhedsforstyrrelse, og havde en broget skolegang, inden han tog til Cairo, hvor han »mødte nogen«, som politiet siger. Nogen, der radikaliserede ham.

Fra spaghettistropper til niqab

For flere andengenerationsindvandrere gælder det, at de er splittede mellem loyaliteten over for deres muslimske baggrund og loyalitet over for Danmark. Berlingske har interviewet en 19-årig pige i Aalborg, der over et års tid forvandlede sig fra at være en pige i spaghettistropper til at gå med den heldækkende muslimske niqab, der dækker ansigtet. Pigen stak i foråret af hjemmefra for at gifte sig med en jihadist i Syrien.

Men hvad udløser, at man går fra at have radikale holdninger til, at man bliver terrorist?

Ud over retningen og brændstoffet og en ofte kompleks baggrund skal der selvfølgelig være et vist medspil fra den, der bliver radikaliseret. Herpå sætter den vigtige ingrediens i radikaliseringsforløbet ind: Trickeren, understreger Anja Dalgaard-Nielsen.

»Hvornår slår radikalisering over i vold? Det kan være en kort eller en lang proces. Kernen er, at der opstår en overbevisning om, at modstanderne er umennesker, og at de udgør en eksistentiel trussel mod dig, din identitet og det fællesskab, du er en del af. De, der radikaliserer, sænker barrieren for, hvad man menneskeligt er i stand til. De fremstiller også modstanderen, som om han kun forstår et sprog: Vold. Hvis du ikke går løs på ham – vil han gå løs på dig, lyder argumentet,« siger Anja Dalgaard-Nielsen.

Mange faktorer skal være til stede

Berlingske har interviewet flere unge, der i Syrien er blevet radikaliseret ved at se huse, hvor regimet har begået massakrer mod sunnimuslimer. Eller de har set videoer med kvinder, der bliver voldtaget, og børn, som bliver tortureret.

Anja Dalgaard-Nielsen, kan jeg teoretisk blive terrorist? Kan du?

»Forskningen har i lang tid sagt, at der ikke er hyppigere forekomst af psykiske lidelser blandt terrorister end blandt befolkningen som sådan. Terrorister handler sjældent, som de gør, fordi de er psykisk syge. Teoretisk kan det ikke udelukkes, at du eller jeg kunne blive terrorister. Men der er mange faktorer, som skal være til stede. Derfor er det kun et lille mindretal, der rent faktisk bliver radikaliserede, og endnu færre, som bliver terrorister. Der er mange skridt på vejen.«