Alle grinte af det mislykkede interview: Nu står familien frem

Efter et mislykket Skype-interview med BBC er professor Robert Kelly og hans familie blevet YouTube sensationer.

Professor Robert Kelly afholder pressekonference sammne med sin kone og deres to børn Marion og James. Familien blev et internet-fænomen, efter et skypeinterview med BBC gik helt galt. Fold sammen
Læs mere
Foto: YELIM LEE

Han glemte at låse døren til sit kontor, som han ellers normalt gjorde. Hans datter var tilfældigvis ekstra legesyg den dag og udnyttede farens glemsomhed. Et skypeinterview med den amerikanske professor Robert Kelly, ekspert i Sydkorea, blev kapret på direkte tv af hans børn.

Professor Robert Kellys er i gang med at udtale sig om en rigsretssag mod den sydkoreanske præsident og transmitteres live fra sit hjemmekontor i Sydkorea. Midt under det ellers alvorlige interview bliver døren åbnet i baggrunden, og en lille pige med gul trøje og briller vralter hen mod professoren. Det er hans datter, Marion, der har gjort sin entré. Robert Kelly får øje på datteren i sin egen computerskærm og forsøger, mens han svarer på spørgsmål fra BBC-vært James Menendez, at skubbe hende ud af billedet.

Det var startskuddet til 48 timer, hvor familien pludselig blev verdenskendte.

Pludselig triller også en baby ind i en gåstol ind i kontoret, men babyen når ikke langt. Ind styrter professorens kone, Jung-a Kim og hiver børnene ud af lokalet, mens hun forsøger at dukke sig. Robert Kelly kan ikke lade vær med at smile, mens han undskylder over for intervieweren. Videoen gik hurtigt viralt bagefter.

Interview om interviewet

Efterfølgende har parret igen ladet sig interviewe af BBC. Parret fortæller, at de efter skype-interviewet er blevet kontaktet af så mange medier og privatpersoner, at de blev nødt til at slukke deres smartphones. Parret tænkte, at de nok aldrig ville komme på BBC igen, fortæller Robert Kelly.

»Vi var faktisk bekymrede for, at BBC aldrig ville kontakte os igen. Vores først reaktion var ærgrelse over, at vi fuldstændig havde ødelagt vores forhold til jer, (BBC, red.)«

Parret har siden set videoen mange gange, og de kan sagtens se det komiske i situationen. Jung-a Kim fortæller, at hun altid ser de live-interviews, hvor hendes mand medvirker, fra deres tv i stuen. Det var også her, hun pludselig opdagede, at deres datter var trådt ind i billedet. Men udsendelsen var omkring 20 sekunder forsinket, hvilket forklarer Jung-a Kims lidt sene reaktion.

Vidoen fra BBC er i skrivende stund blevet set over 17 millioner gange på YouTube. Siden videoen gik viralt har seere rundt om i verden sat spekulationer i gang:

Var den asiatiske kvinde, der kom ind i rummet og hentede børnene, professorens au pair?

Hvorfor rejste professoren sig ikke op for at få børnene ud af lokalet? Var det fordi, han i virkeligheden sad uden bukser på?

I interviewet på BBC bliver parret konfronteret med begge spekulationer. Robert Kelly siger, at folks teori om hvorvidt Jung-a Kim er hans kone eller ej, gør ham utilpas. Jung-a Kim bekræfter sit ægteskab med professoren og håber, at folk »stopper med at diskutere det.«

Familien har onsdag morgen afholdt en pressekonference for at opklare eventuelle spekulationer. Her afkræfter Robert Kelly, at han ikke havde bukser på under interviewet.

»Folk har spurgt mig, om jeg var iført bukser. Jeg valgte ikke at stå, og derfor spørger folk mig. Jeg valgte ikke at stille mig på, fordi jeg forsøgte at redde interviewet.«

Du kan se hele interviewet her: