»Alle er klar over, det er sidste udkald«

Israel vil tage »dristige skridt« for at støtte den palæstinensiske præsident Abbas. Sådan lyder udenrigsminister Per Stig Møllers konklusion efter møder med Israel. Ministeren er i Mellemøsten for at drøfte sine nye fredsideer. Men eksperter kalder dem »naive« og siger, timingen er dårlig.

Den danske udenrigsminister Per Stig Møllers kommentarer til fredsprocessen i Mellemøsten får hårde ord med på vejen af eksperter fra regionen. Her ses ministeren ved et mindesmærke i Jerusalem for holocaust-ofrene. Foto: Reuters Fold sammen
Læs mere

TEL AVIV: Israel er indstillet på at gå langt i forhold til palæstinenserne for at udnytte den nuværende åbning til at skabe fred. Sådan lød den danske udenrigsminister Per Stig Møllers (K) udlægning i går af sine møder med israelske ledere.

Udenrigsministeren mødtes dagen før med den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas i Ramallah, hvor han lovede at lægge pres på Israel.

»Israel er klar til at tage dristige skridt men selvsagt ikke dumdristige skridt,« sagde Per Stig Møller i går, efter han mødtes med den israelske premierminister Ehud Olmert og udenrigsminister Tzipi Livni. »Palæstinenserne skal føle, at der er en forandring i deres hverdag,« sagde han. Det betyder, at Israel vil lade den nye palæstinensiske regering tage hånd om en større del af sikkerheden og reducere antallet af checkpoints og sikkerhedsbarrierer, som er en stor gene for palæstinenseres livsbetingelser og vækstmuligheder i det palæstinensiske samfund.

Præsident Abbas og hans sekulære Fatah-bevægelse, som Vesten støtter, er yderligere svækket, efter den islamiske gruppe Hamas i juni overtog magten i Gaza. Abbas har dannet en ny regering uden Hamas og regerer i kraft af Det Palæstinensiske Selvstyre fortsat på Vestbredden. Men Abbas er så svag, at Hamas truer hans styre på Vestbredden og i yderste konsekvens også kan overtage magten der. Danmark vil støtte Abbas regering med 60 millioner kroner, der skal gå til at styrke uddannelse, menneskerettigheder, politistyrker og græsrodsbevægelser, som kan kvalificere de unge Fatah-politikere i reformopgøret med Fatahs ældre, korrupte rækker.

Vend regionen på hovedet
Israel og Danmark ser den nye situation, hvor palæstinenserne er delt mellem et Hamastan i Gaza og et Fatahstan på Vestbredden, som tragisk men også fyldt med muligheder. Scenariet indebærer både »nye trusler og nye muligheder«, sagde Israels udenrigsminister Tzipi Livni. »Vi nærer store håb om at samarbejde med den nye palæstinensiske regering.«

Per Stig Møller var i 2002 blandt hovedarkitekterne til den såkaldte Køreplan for Fred, der i mellemtiden er kuldsejlet. I forhold til 2002 har situationen ændret sig radikalt, siger Per Stig, »Alle er klar over, at det er sidste udkald,« siger han om sine møder med regionens ledere.

»Meget stærke ikke-statslige aktører som Hamas og Hizbollah (den libanesiske shiamuslimske milits, red.) har i mellemtiden vundet indpas. Jo stærkere disse kræfter bliver, des sværere er det at opnå fred,« understreger ministeren.

Det er udgangspunktet for udenrigsministerens færd i Mellemøsten denne uge, hvor han foreløbigt har besøgt Syrien, de palæstinensiske områder og Israel. I dag går turen videre til sidste stop, Libanon. Per Stig Møller har drøftet sin nye ide om at vende Køreplanen for Fred »på hovedet«, således at man for en stund lader det palæstinensiske spor ligge og fokuserer på to øvrige spor: At skabe fred mellem Israel og Syrien og Israel og Libanon.

Naiv plan
Men mange iagttagere i regionen sætter ikke megen lid til Per Stigs plan. Efraim Inbar, professor og ekspert i mellemøstlig diplomati på Tel Avivs Bar-Ilan Universitet, siger: »Det er en naiv og prætentiøs tilgang til konflikten. Hvis syrerne var interesserede i fred, ville de selv henvende sig til Israel. Tror I, de er generte? Syrernes fredsfølere er spil for galleriet for at dæmme op for amerikansk kritik.«

I Syriens hovedstad, Damaskus, siger Sami Moubayad, professor i international politik på Al-kalamoun universitet, at en krig kan være lige om hjørnet, hvis ikke snart, der bliver fred. Men han mener ikke timingen er gunstig:

»Israels premierminister Ehud Olmert kan ikke gennemføre en fred med Syrien lige nu. Han har ikke folkelig opbakning til det, fordi han lige har tabt en krig.« Israel blev sidste sommer ydmyget af Hizbollah, da det efter 34 dages krig mod militsen langt fra lykkedes Israel at uskadeliggøre den.

»En Arafat, en Barak, en Sharon ville kunne skabe fred med Syrien ikke Olmert,« siger Sami Moubayad.

Den anerkendte israelske analytiker Danny Rubinstein fra avisen Haaretz har heller ikke megen tiltro til, at danskernes nye tilgang vil bære frugt:

»Siden 1967 har vi haft mange fredsinitiativer, der bygger på samme ide, men blot har skiftet navn; Det Arabiske Initiativ, Oslo, Køreplanen, osv, osv. Det er for mig at se indlysende, at Israel skal trække sig tilbage til 1967-grænserne, og at de arabiske lande skal give afkald på retten til at vende tilbage. Men ingen af parterne er klar til gøre nogen af delene lige nu.«