Aleppo skaber splid mellem Rusland og USA

Nøjagtig tre år efter USAs trussel om at bombe det syriske regime, truer USA nu igen. Dengang var konsekvenserne vanskelige at overskue. I dag er de komplet uoverskuelige.

Syriske børn leger i vand fra et ødelagt rør i Aleppo-egnen al-Mashad, der blev ramt af et luftangreb. Foto: Abdalrhman Ismail/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Først var det et oprør, der endte i reel borgerkrig. Så blev det en regional krise. Og nu lyder truslerne mellem USA og Rusland på baggrund af situationen i Aleppo. som en potentiel optakt til noget endnu mere omfattende.

Ugerne siden våbenstilstandens sammenbrud i midten af september har markeret en optrapning. Kritik og fordømmelser er endt i trusler. USA har forladt våbenstilstands- forhandlingerne og truer nu med, at rette angreb mod det syriske regime.

Rusland svarer igen med at latterliggøre USAs udenrigspolitik og ved at opstille S-300 missiler i Syrien. En defensiv reaktion med meget offensive undertoner. S-300 missilerne kan nedskyde fjendtlige fly på op til 400 kilometers afstand, og kan til enhver tid kan true fly fra USA, koalitionen og Tyrkiet.

En forspildt mulighed

Efter de omfattende kemiske angreb i Damaskus i 2013 truede også USA med at bombe det syriske regimes stillinger som del af en straffeaktion. I stedet for at bombe indgik man en aftale om udlevering af Syriens kemiske våben. Men aftalen er ikke blevet overholdt til fulde fra syrisk side og tolkes i dag bredt som en forspildt amerikansk mulighed for at svække regimet og indføre de samme flyvefri zoner, som man nu taler om igen. Tre år senere.

I dag bunder de amerikanske trusler i regimets bombning af civilbefolkningen i Aleppo og det faktum, at regimet styrer mod sejr over de grupper USA har støttet de seneste år. Men i modsætning til 2013 har det syriske regime Rusland som aktiv allieret i krigen.

Det diplomatiske sammenbrud og de gensidige trusler mellem USA og Rusland er højt spil for begges vedkommende. Men både regimet og Rusland er på nuværende tidspunkt overbeviste om, at USA, ligesom i 2013, ikke vil gøre alvor af sine trusler om at bombe den syriske hær. Logikken er, at hvis man ikke bombede i 2013, fordi man blandt andet ikke ønskede at forpurre atomforhandlingerne med Iran, så gør USA det heller ikke i 2016, hvor konsekvensen kan blive en direkte væbnet konflikt med Rusland.

Allan Sørensen er Berlingskes korrespondent i Mellemøsten.