Alegría vandt over banken – på den anden side af graven

En 94-årig kvinde, der blev symbol på retsopgøret om spanske bankers vildledning af småsparere, fik medhold og de mistede penge tilbage. Men først halvandet år efter sin død.

Alegría Castarlena fortalte på TV om sin sag, som en nabo hjalp hende med at rejse mod en sparekasse. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BARCELONA: Alegría er et relativt sjældent navn i Spanien, hvor de fleste kvinder er opkaldt efter Jomfru María. Men det er smukt. Det betyder glæde. Og selv om der, set udefra, var mere modgang end medgang i Alegría Castarlenas lange liv, bar hun det fornemt. I hvert fald var hun i besiddelse af en usædvanlig kampgejst.

Alegría var en af de titusindvis af småsparere, som kom i klemme, da boet efter Spaniens finanskrise for et par år siden blev gjort op. De spanske pengeinstitutter havde, viste det sig, under krisens første fase i et desperat forsøg på at rejse penge lokket trofaste og især ældre kunder til at investere i en slags garantbeviser uden at informere dem ordentligt om risikoen.

Eksempelvis var det højst i en henkastet bisætning blevet nævnt, at beviserne i princippet havde livslang løbetid, og at de kunne miste deres værdi, hvis pengeinstituttet kom i vanskeligheder. Hvilket var præcis, hvad der skete i forbindelse med den bølge af fusioner, som fulgte den europæisk finansierede redning af Spaniens finanssektor i 2012.

Nogle år forinden havde Alegría Castarlena, der på det tidspunkt var omkring de 90, ladet sig overtale til at sætte i alt 40.500 euro – omkring 300.000 kr. – i garantbeviser for sparekassen Caixa Catalunya.

Da røgen havde lagt sig, var opsparingen fra årtiers slid som stuepige og rengøringskone blevet reduceret til 18.000 euro, cirka 134.000 kr. Men i stedet for at synke resigneret ned i lænestolen og trøste sig med, at der nok alligevel var rigeligt til de år, hun havde tilbage, besluttede hun, at det skulle være løgn.

Med hjælp fra en yngre nabo fandt Alegría Castarlena, der havde mistet sin familie, en advokat og lagde sag an mod Caixa Catalunya.

»Det kan godt være, at jeg er gammel og syg, men det er mine penge, og jeg vil have dem tilbage,« fortalte hun i et TV-interview.

Ekstra uretfærdigt at hun blev ramt

Når Alegría Castarlena herefter blev kendt som la abuela de los preferentistas – dem med garantibevisernes bedstemor – og et symbol på deres kamp, var det ikke kun på grund af hendes høje alder.

For det virkede ekstra uretfærdigt, at netop hun skulle miste sin opsparing. Pengene var nemlig ikke kun tjent ved hårdt slid for fine familier i Barcelona og Paris – en del af beløbet stammede fra en erstatning for de fem år, hun i forbindelse med den spanske borgerkrig, og uden grund, måtte tilbringe i fængsel, hvor hun oven i købet nåede at blive både dømt til døden og benådet igen.

Senere i livet mistede hun en fireårig søn, og også manden døde tidligt af kræft. Alligevel bevarede Alegría Castarlena livs- og kamplysten til det sidste, fortæller naboen til webmediet ctxt.

Og da hun 94 år gammel måtte takke af i februar 2014, bad hun på dødslejet om, at hendes sag skulle føres til ende.

Den gamle kvinde havde indsat Spaniens svar på Kræftens Bekæmpelse som enearving, og her indvilligede man i at overtage søgsmålet, hvilket viste sig at være en god idé.

Forleden dømte en dommer nemlig sparekassen, der i dag hedder Catalunya Banc og ejes af storbanken BBVA, til at erstatte den forsvundne del af opsparingen ned til den sidste cent.

Selv nåede Alegría Castarlena ikke at opleve, at der trods alt også er retfærdighed i denne verden.

Men den spanske kræftforskning får, ja netop, glæde af hendes stædighed. I ordets såvel som navnets allerbedste betydning.