Alastair Campbell: »Succes og sejre er vigtigere end lykke«

Super-spindoktoren Alastair Campbell står på spring for at hjælpe Ed Miliband og sin nære ven Helle Thorning-Schmidt. I en ny bog forklarer han, at politikerne har meget at lære fra vindermentaliteten i sport og viljen til at rette alt ind efter en klar målsætning.

Alastair Campbell, tidligere spindoktor for premierminister Tony Blair og god ven med statsminister Helle Thorning-Schmidt, mener, at politikere kan lære meget af sportsstjerner om at holde fokus. Arkivfoto: Andrew Winning/Reuters Fold sammen
Læs mere

LONDON: Alastair Campbell ved, at han kan vinde valg, og han er altid gået efter sejren. Om så det gælder om at få valgt en leder for Storbritannien eller om at promovere sin seneste bog.

»Jeg er bare en meget, meget konkurrenceorienteret person og konkurrerer derfor om alt. Jeg driver udgivere til vanvid. Hvis jeg er i en boghandel, og der ikke er nogen eksemplarer af min bog, så ringer jeg til forlaget og spørger, hvorfor der ikke er nogen bøger. Jeg ønskede, at min seneste bog skulle være nummer ét. Og det blev den. Jeg ønskede, at den skulle forblive på listen over de mest populære, og det er den. Fordi jeg mener, at hvis man gør noget, skal man prøve at vinde. Jeg har været sådan, siden jeg var barn. Jeg ved ikke hvorfor – jeg er det bare.«

Den kompromisløse vindermentalitet styrer Campbells liv, og han mener, at netop dén mentalitet bør være drivkraften bag politiske ambitioner. Han beundrer politikere, der ser sejr, succes og kampen for fremskridt som vigtigere i livet end lykke.

»Jeg holdt en tale om Abraham Lincoln på 150-årsdagen for hans død. Jeg sagde, at jeg beundrer ham, fordi jeg fornemmer, at han aldrig så livet som en jagt på lykke. Han så det som en jagt på fremskridt. Jeg tror ikke, at livet først og fremmest handler om lykke. Jeg tror, at livet handler om at være her i en meget begrænset tid, og at man bør prøve at gøre en forskel – gøre interessante ting,« siger Campbell.

Den berømte og berygtede spindoktor var en central person omkring Tony Blair, da de sammen kom ind fra venstre og erobrede den politiske midte i Stobritannien med absolut flertal for »New Labour«.

Under de to efterfølgende valg var Campbell med til at holde partiet i stramme tøjler og sikre Blair ti år på posten som premierminister.

Nu er hans råd til partifællen Ed Miliband og den nære ven Helle Thorning-Schmidt, at de skal holde en mindst lige så stram kurs i deres valgkamp. Campbell mener, det er manglende fokus, der har bragt den konservative premierminister, David Cameron, i vanskeligheder i den britiske valgkamp, selv om Cameron ved valgkampens begyndelse havde et fint udgangspunkt med en økonomi i bedring og de bedste væksttal i EU.

»Det er åbenlyst, at han ikke er en strategisk premierminister. Cameron indledte sin valgkamp med at lade den handle om økonomi og lederskab. Så tog han fat på personlige angreb, og nu er han begyndt på det med SNP. Han holder aldrig fast i én ting ad gangen,« siger Campbell.

Den tidligere spindoktor henviser til, at Cameron de seneste dage i stærke vendinger har advaret vælgerne om, at de »risikerer« en Labour-mindretalsregering, der vil være helt i lommen på SNP, det skotske nationalistiske uafhængighedsparti, som står til en kæmpemæssig valgsejr i Skotland og ifølge Cameron vil »undergrave« Storbritannien.

Campbell mener også, at det er en strategisk fejl, at Cameron har ladet sig presse af vælgerflugt til det højrenationale UKIP-parti til at love en folkeafstemning om EU-medlemskab, hvis Det Konservative Parti genvinder magten.

»Jeg tror, at Det Konservative Parti i alvorlig grad har undervurderet Ed (Miliband red.). Han har overrasket folk ved at klare sig meget bedre, end de forventede. Han har faktisk en fornemmelse af, hvad det handler om, og en klar strategi. Cameron marginaliserer os i Europa ved at prøve at tilfredsstille UKIP. Omkring økonomien er der en dyb følelse af, at fremgangen kun tilgodeser dem, der allerede har det meget godt, og folk der faktisk forårsagede den finansielle krise. Valget er ikke mellem Miliband og Blair. Eller en Mandela, en Lincoln og Churhill. Det er Miliband eller Cameron, og i det valg er jeg ikke i tvivl.«

Stemte selv på David Miliband i 2010

Campbell understreger, at det »ikke er nogen hemmelighed«, at han stemte på David Miliband og udsigten til at fortsætte New Labour-agendaen ved det spektakulære formandsopgør i 2010, hvor Ed Miliband knebent slog sin storebror.

»Ed har aldrig lagt skjult på, at han ønsker at komme videre fra New Labour. Realiteten er, at han blev valgt, og han har ret til at gøre det, og meget af det, han siger, giver fuldstændig mening for mig, så det vil jeg gerne støtte. Han er den eneste, der fuldt ud forsvarer hele den britiske union. Han er den eneste, der forsvarer Storbritanniens position i Europa.«

Den tidligere spindoktor indrømmer, at han »er partisk« i sin ros af Labour-lederen. Han siger også, at han er »meget, meget partisk« i forhold til Thorning-Schmidt, der har været en god ven af Campbell-familien, siden hun fandt sammen med Campbells gode ven Stephen Kinnock.

Men han erklærer, at han oprigtigt mener, at den danske statsminister har rettet op på en »svær begyndelse« og har kvaliteterne til at overbevise vælgerne om, at hun bør have en periode til ved magten.

»Der er overhovedet ingen tvivl om, at der var en periode, hvor hendes regering gik gennem en virkelig hård tid. Men jeg synes, at Helle (Thorning-Schmidt, red.) nu fremstår som én, der har holdt sammen på det hele. En som faktisk har en klar fornemmelse for, hvad det drejer sig om. For et par år siden var hun ved at blive afskrevet, men hun er helt sikkert med i kampen, og hun kan vinde igen.«

Mange i Danmark har ellers netop kritiseret statsministeren for, at hun ikke har haft en klar politik og har haft svært ved at gennemføre sine målsætninger?

»I forhold til en målsætning har den åbenlyst været at lede Danmark i en meget vanskelig tid, som alle andre lande også har haft på grund af krisen. Jeg tror, at når man nærmer sig valget, så vil folk se, at landets tilstand er god, hvis man tager økonomien, hvis man ser, hvad hun har gjort i forhold til kriminalitet. Hvis man ser på hendes position i en europæisk kontekst, og hvordan hun har positioneret Danmark.«

»Så kan jeg helt sikkert se, at man kan udforme en strategi for det kommende valg. Jeg mener, at hun har en god historie at fortælle om, hvad hun har gjort for økonomien, omkring kriminalitet og for at skabe job. Man er nødt til at huske på, at det ligesom her bliver et valg mellem de kandidater, der er til at lede en regering.«

Taler du med Thorning-Schmidt om hendes situation og hendes politiske muligheder?

»Jeg taler med hende hele tiden – hun er en god ven. Jeg håber at tage til Danmark lige efter valget her. Det gør jeg, medmindre resultatet er så uklart, at jeg sandsynligvis skal hjælpe til og bliver nødt til at udsætte besøget. Og jeg vil helt sikkert tale med Helle (Thorning-Schmidt, red.) om hendes situation. Hun kender mig rigtig godt, og jeg siger altid kun, hvad jeg virkelig mener.«

»Hvis du er statsminister, vil folk nogle gange kun sige det til dig, som de tror, at du ønsker at høre. Jeg holder virkelig meget af hende, og vores døtre er også venner. Fordi hun er statsminister, tror jeg, at mange danskere måske ikke ser hende, som jeg nogle gange gør.«

»Jeg ved, at hun har et meget godt forhold til Cameron, og jeg mener, at det er vigtigt, at forskellige statsministre med forskellig politik og fra forskellige partier kan finde ud af det sammen. Men nogle gange griber jeg lige fat i hende og sender en SMS, når jeg en gang imellem har set noget fra et europæisk topmøde og har set hende være venlig over for David (Cameron, red.) en gang til.«

Eller tager en selfie i Sydafrika?

»Ja, og det havde jeg slet ikke noget imod – det var helt i orden.«

Politikere kan lære meget af sportsfolk

Campbell har netop udgivet en ny bog, »Winners – and how they succeed«, hvor han definerer en tretrinsmodel til succes. Det gælder om at have en klar målsætning, som alle på holdet bakker op om.

Ud fra den kan man lave en strategi, der kan opfylde målet, og som man kan stå inde for. Derfra kan man bruge alle taktiske kneb og muligheder, der er i tråd med den overordnede ramme, og som kan sikre den endelige sejr.

For at skrive bogen har Campbell besøgt en række af verdens mest succesfulde sportsstjerner og erhvervsledere som fodboldtræneren José Mourinho, løberen Haile Gebrselassie, American Vogue-redaktør Anna Wintour og The Carphone Warehouse-stifter Charles Dunstone.

Samtidig trækker Campbell på sin store erfaring fra mange år helt tæt på nogle af verdens mest indflydelsesrige politiske ledere.

I mange af samtalerne har han fundet sin »vinderformel« bekræftet. I sin bog argumenterer han for, at politikerne kunne lære meget fra især sportens verden, hvor superstjerner fortæller ham om knivskarpt fokus, kravet om hele tiden at forbedre udgangspunktet i forhold til modstanderne og en ubændig vilje til sejr som drivkraften bag deres succes.

Karakterstyrke er mindst lige så vigtig for sejr i politik, siger Campbell.

»Jeg kan huske, at Bill Clinton i 2001 sagde til Tony (Blair, red.): »Du er nødt til kæmpe for dit genvalg med endnu mere sult og endnu mere kampvilje og mere iver og lidenskab, fordi offentligheden tror, at du tager det hele for givet.«

Er det kun loven, der sætter grænser for, hvad man kan gøre i kampen om magten?

»Jeg synes ikke, at man bør gøre noget i politik, hvis man rent faktisk ikke tror på det, som man gør og siger.

Efter min mening er de fleste politikere ikke så slemme, som de bliver fremstillet. Jeg mener, at de udfører et meget vanskeligt job under meget vanskelige betingelser. Jeg klager over medierne, men hvis du virkelig gør noget forkert i politik, så vil det normalt blive afsløret.«

Du skriver om sportsstjerner, der går til det yderste for at vinde, men er det ikke en forskel fra politik, hvor ens handlinger kan få konsekvenser og muligvis forværre livet for mange mennesker?

»Det er rigtigt. Et eksempel på det er, hvad Cameron gør med Skotland og England. Efter næsten at have tabt Skotland i folkeafstemningen (september sidste år, red.), så vender han nu tilbage til debatten på en måde, der rent faktisk er designet til at fremme skotsk nationalisme og få englændere til at blive vrede over det. Og jeg mener, at det er meget, meget farligt, uansvarligt og forkert.

Et andet eksempel er den måde, som immigrationsdebatten former sig i det her land. Jeg var på hospitalet sidste år, efter at jeg havde fået dysenteri i Balkan. Jeg var på hospitalet i omkring en uge. Jeg talte de forskellige nationaliteter, som tog sig af mig. 23.

Det nationale sundhedssystem ville kollapse uden immigranter. Og så er der kritikken af folk, der modtager offentlig hjælp. Vi har en debat nu i Storbritannien, hvor udgangspunktet er, at det er dårligt at have immigranter og forkert at modtage velfærdsydelser.«

Hvad ser du som den største forskel på at være i britisk og dansk politik?

»Jeg tror, at der er stor forskel. I har ikke de medier, som vi har. Jeres debat er mere moden. Jeg tror, at jeres vælgere på nogle måder er mere engagerede.«

På ét punkt ser britisk og dansk politik ud til at nærme sig hinanden. Alt tyder på, at der bliver behov for en ny britisk koalitionsregering eller en mindretalsregering efter valget 7. maj.

Med gode meningsmålinger for flere små partier som SNP, UKIP og De Grønne kan det politiske billede blive endnu mere kompliceret end med den nuværende konservative-liberaldemokratiske regeringskoalition, påpeger Campbell.

»I forhold til politisk strategi laver du den ikke i et vakuum, og I har jeres koalitionssystem, som vi kender en hel del til på grund af TV-serien »Borgen«. Det var faktisk meget brugbart for os at kunne se de forskellige måder at få politik igennem på, fordi det sker hér nu. Vi er vant til ét parti og så det næste parti ved magten. Labour, Konservative, Labour, Konservative, og så pludselig har vi en anderledes situation.«

TV: Tony Blairs spindoktor: »Sådan vinder du et valg«