Al-Qaeda hævder at stå bag brutalt machete-drab

En islam-kritisk blogger med tilknytning til USA blev i februar hakket til døde af to personer med macheter i Bangladesh. Al-Qaeda tager nu ansvaret for angrebet.

Politiet i Bangladesh arresterede kort efter mordet på Avijit Roy manden her i midten, Farabi Shafiur Rahman, som hovedmistænkt. Nu hævder Al-Qaeda at stå bag drabet. Fold sammen
Læs mere
Foto: MUNIR UZ ZAMAN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BANGLADESH: Terrorgruppen Al-Qaeda hævder at stå bag drabet på den amerikansk-fødte blogger Avijit Roy, der i februar på makaber vis blevet dræbt i Bangladesh af to personer, der overfaldt ham med macheter og hakkede ham til døde.

Det skriver Al Arabiya.

Asim Umar, der er leder af terrorgruppens indiske afdeling, tager ansvaret for drabet i en ni minutter lang video, der er lagt ud på et jihad-forum. I videoen hævder Asim Umar også, at hans organisation står bag drabene på andre »gudsbespottere«.

En talsmand for specialstyrkerne i Bangladesh, der håndterer militante angreb, siger til flere internationale medier, at det ikke kan bekræftes, at Al-Qaeda står bag drabet på Avijit Roy.

Avijit Roy blev dræbt, da han var på vej hjem fra en bogmesse i Bangladesh’ hovedstad, Dhaka, sammen med sin kone. Konen blev alvorligt såret ved machete-angrebet.

Inden sin død havde Roy modtaget dødstrusler fra radikale islamister på grund af sin internetblog, der talte for sekularisering og afstandtagen fra religiøs ekstremisme.

To øvrige islam-kritiske skribenter, Ahmed Rajib Haider og Washiqur Rahman, er ligeledes blevet slået ihjel ved lignende machete-angreb i Bangladesh. Haider blev dræbt i 2013 og så sent som i marts blev Rahman hakket ihjel.