Al magt til præsidenten: Nu venter tre alvorlige udfordringer

Ukraines præsident, Volodymyr Selenskij, ligner den helt store sejrherre efter et historisk parlamentsvalg i landet søndag. Hans parti af politiske nybegyndere står til næsten halvdelen af stemmerne og til flertal i parlamentet.

UKRAINE-POLITICS-VOTE-PARLIAMENT
Det ukrainske folk har talt, og med en stor sejr til Netflix-præsident Volodymyr Selenskijs ved søndagens parlamentsvalg, lyder beskeden: De er trætte af både politikere og politik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Genya Savilov/AFP/Ritzau Scanpix

Befolkningen i et af Europas største lande har søndag sendt to klare budskaber:

De er trætte af politik. Og de vil have forandring.

For søndagens parlamentsvalg cementerede to udviklinger i Ukraine. For det første lykkedes det komikeren Volodymyr Selenskij, der for tre måneder siden blev præsident i landet, at sikre overvældende støtte til sin dagsorden imod det etablerede politiske system. For det andet viser valget, at ukrainerne er så trætte af politik, at selv ikke den populære præsident har kunnet trække mange til stemmeurnerne. Valgdeltagelsen på 49,84 er den laveste siden Sovjetunionens sammenbrud.

Valget er »den største massakre af den politiske elite, landet har set«, skriver Balazs Jarabik, ekspert i Centraleuropa ved Carnegie-instituttet på Twitter.

Han skriver videre, at målingerne vil skabe en »de facto præsidentiel republik eftersom al magt er konsolideret i Selenskijs hænder«.

Lige nu tælles der stadig stemmer, og det endelig resultat forventes først sent mandag aften, men både de foreløbige stemmer og meningsmålinger peger på, at Selenskijs parti »Folkets Tjener« vil få absolut flertal og dermed kunne gå i regering uden at danne koalition med andre partier.

Generelt er der tale om et på mange måder historisk valg, der ser ud til at markere den største udskiftning af lovgivere i landets parlamentariske historie.

Med valgresultatet følger et stort pres. Den ukrainske befolkning vil nu forvente, at Selenskij kan levere på sine løfter om et opgør med korruptionen, en afslutning af krigen i Østukraine og en forbedring af landets økonomi.

Opgave nummer et: Bekæmp korruption

Ukraine lider under udbredt korruption, der også gennemsyrer det politiske system og parlamentet, kaldet Radaen. På Transparency Internationals skala over opfattet korruption scorer Ukraine blot 32, hvor 1 er meget korrupt og 100 det modsatte. (Til sammenligning scorede Danmark 88 og ligger som nummer 1 på listen.)

Selenskij er ikke selv gået fri for spekulationer. Han anklages for at være i lommen på rige oligarker, fordi TV-serien er blevet sendt på en kanal, der ejes af oligarken Ihor Kolomoyskij, der boede i eksil i Israel under den tidligere præsident Petro Porosjenko. Han er nu vendt hjem. Det er blevet mødt med kritik, at den nye præsident har ansat Kolomoijskijs advokat som stabschef.

Selenskijs parti er fyldt med folk uden politisk erfaring, og godt 60 procent af det nye parlament forventes at blive udgjort af politiske nybegyndere.

Dermed er håbet, at de nye politikere ikke er fedtet ind i en korrupt politisk kultur. Omvendt påpeger kritikere, at de kan komme til at mangle erfaring med det konkrete, lovgivende arbejde, der skal til for at gennemføre store reformer.

Opgave nummer to: Få gang i økonomien

Den udbredte korruption hænger tæt sammen med et andet af Ukraines store problemer. Ifølge IMF er landet det fattigste i Europa målt på GDP per indbygger.

Det store problem er ifølge en analyse af den norske økonom Anders Åslund, at bankernes største kunder har misligholdt deres lån. Mange af kunderne sidder i parlamentet, hvor de har immunitet eller har overordentlig gode forhold i retsvæsenet.

Ukraine er desuden afhængige af lån fra IMF, der har netop korruptionsbekæmpelse som krav. Et krav, som den tidligere præsident Petro Porosjenko ikke kunne levere tilstrækkeligt på.

Ukraines bruttonationalprodukt voksede i 2018 med 3,3 procent, hvilket placerer dem et godt stykke efter, hvad man ifølge økonomer kan forvente af et land som Ukraine, der har god adgang til det europæiske marked.

Skal præsidenten have succes med at få gang i økonomien, kræver det formentlig, at han lykkedes med at bekæmpe landets korruption.

Internationalt trænger et andet spørgsmål sig dog på.

Opgave nummer tre: Afslut krigen i øst

Siden Rusland i 2014 annekterede Krim-halvøen på bagkant af Maidan-optøjerne i Kiev, har forholdet mellem de to lande været på frysepunktet. Krigen hærger fortsat i Ukraines østlige regioner, hvor russisk-støttede separatister kæmper mod ukrainske regeringstropper. Omkring 13.000 mennesker er blevet dræbt i konflikten siden april 2014, og yderligere 1,5 millioner er blevet drevet væk fra deres hjem. Det har været et af Selenskijs vigtigste læfter i valgkampen at afslutte krigen i øst.

Han har sagt, at Ukraine vil overholde to fredsaftaler med Rusland, Minsk-aftalerne, som længe er blevet brudt. Men Vladimir Putin siger, at Selenskij må forhandle direkte med separatisterne.

Selenskij står over for et voldsomt dilemma, hvor en aftale med Rusland vil blive betragtet som et nederlag, mens en militær sejr synes umulig.