Al-Khawaja og det lydløse diplomati

Hårdt medtaget af tortur er den danske statsborger og menneskerettighedsaktivist, Abdulhadi al-Khawaja, nu på femte år i gang med at afsone en livstidsdom i Bahrain. Danmark må sammen med EU træde i karakter, lyder kritikken.

Abdulhadi al-Khawaja. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Udsigten fra cellevinduet i det overfyldte og kakerlakbefængte Jaw-fængsel er lige så ringe som chancerne for nogensinde at blive løsladt i live. I hvert fald har den dansk-bahrainske statsborger Abdulhadi al-Khawaja nu været indespærret i mere end fire år efter at have deltaget i de prodemokratiske protester, der også fængede i den lille, royale golfstat, Bahrain under Det Arabiske Forår i 2011. Og intet tyder foreløbigt på, at regimet vil renoncere på den livstidsdom, som den 54-årige menneskerettighedsaktivist er ved at afsone.

Bag tremmerne er den 54-årige menneskerettighedsaktivist blevet tortureret og gennembanket af regimets bødler. Det har en uafhængig kommission af internationale eksperter dokumenteret, og al-Khawaja har flere gange været tæt på at dø på grund af de langvarige sultestrejker, han har gennemført i et forsøg på at råbe omverdenen op.

Hans nødråb er blevet hørt, men også hurtigt fortrængt. Kun i Danmark har det for alvor givet genlyd, da al-Khawaja er dansk statsborger.

 

Som den fjerde, danske udenrigsminister, der skal håndtere den vanskelige sag, understreger Martin Lidegaard (R), at han gør alt, hvad han kan, for at få den dansk-bahrainske aktivist løsladt.

Det er bare ikke nok, lyder kritikken fra flere internationale menneskerettighedsorganisationer.

»Det stille diplomati er selvdestruktivt, når det er så lydløst, at ingen hører efter mere,« som Lotte Leicht, der er direktør i Europa-kontoret i Human Rights Watch, siger.

Den erkendelse er al-Khawajas datter, Maryam, også nået frem til.

»Danmark har faktisk forsøgt at gøre noget, men styret i Bahrain er ikke lydhør over for det stille diplomati,« siger Maryam al-Khawaja, der er gået i sin fars aktivistiske fodspor som meddirektør i Gulf Center for Human Rights.

Problemet for Martin Lidegaard – og for den, der eventuelt måtte afløse ham som udenrigsminister efter det forestående valg – er, at Bahrain har alle de andre stenrige og autoritære golfstater i ryggen. Ikke mindst Saudi-Arabien. Det handler altså ikke bare om at kanøfle en lilleputstat som Bahrain.

En anden udfordring er, at Danmark ikke for alvor har de andre EU-landes opbakning. Flere EU-lande har en omfattende eksport til Golfstaterne – det gælder ikke mindst Storbritannien, der også er afhængig af staterne på Den Arabiske Halvø på anden vis: De arabiske regimer har investeret stort i London.

 

Dertil kommer, at briterne har et tæt militært samarbejde med Bahrain, der indtil 1971 var et britisk protektorat. Mens Martin Lidegaard og Udenrigsministeriet ad diplomatiske kanaler forsøger at komme al-Khawaja til undsætning, kunne den britiske briterne for nylig meddele, at den nu har aftalt med styret i Bahrain at etablere en permanent flådebase i golfstaten. Basen betales ifølge den britiske avis The Guardian angiveligt af Bahrain, og Nabeel Rajab, der er præsident for Bahrain Centre for Human Rights, er ikke i tvivl om, at det regimets belønning til den britiske regering for at tie stille om golfstaters overgreb på menneskerettighederne.

Regimet fortsætter sine overgreb

Det kender Nabeel Rajab selv til i overflod. Han har været fængslet flere gange – blandt andet sidste efterår, hvor han blev arresteret efter et besøg i Danmark. Han har også afsonet en dom på to års fængsel for at kritisere styret på Twitter, og den 2. april blev han fængslet igen – denne gang for at skrive om den tortur, der finder steder i Bahrains fængsler.

 

Den dokumenteres i en helt ny rapport fra Amnesty International, der også konkluderer, at det royale diktatur i Bahrain ikke har leveret på løftet til de vestlige allierede om at respektere menneskerettighederne og stoppe tortur og undertrykkelse.

»Fire år efter den folkelige opstand i Bahrain i 2011 fortsætter regimet sine overgreb på fredelige demonstranter og systemkritikere med brug af tortur, vold, tåregas og vilkårlige fængslinger,« skriver menneskerettighedsorganisationen.

Med kampen mod Islamisk Stat har EU-landene så fået endnu »en undskyldning«, som livstidsfangen al-Khawajas datter udtrykker det, for ikke at stille Bahrain stolen for døren: Bahrain er ligesom de andre toneangivende regimer på Den Arabiske Halvø nu Vestens militære allierede i kampen mod Islamisk Stat i Syrien og Irak.

Afhængigheden af golfstaterne, som er blevet problematiseret i årtier på grund af landenes olieeksport, har fået en ny dimension. Og det lover ikke godt for Abdulhadi al-Khawajas chancer for at slippe ud af cellen med den dårlige udsigt i levende live.