Al-Khawaja kommer ikke ud i friheden

Menneskerettighedsaktivisten Abdulhadi al-Khawaja har fået stadfæstet sin fængselsdomme af højesteret i Bahrain. Dommen kan ikke appelleres.

Dansk-bahraineren Abdulhadi al-Khawaja er blevet idømt fængsel på livstid. Dommen er stadfæstet og kan ikke ankes mere. Fold sammen
Læs mere
Foto: HAMAD I MOHAMMED
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BAHRAIN: Højesteret i Bahrain har stadfæstet fængselsdommene over 13 personer, som i 2011 var frontfigurer i en stor opstand, heriblandt dansk-bahraineren Abdulhadi al-Khawaja, der er blevet idømt fængsel på livstid.

Dommene, der først blev afsagt ved en militær domstol og siden blev stadfæstet af en civil domstol i fjor, spænder fra fem år til livstid.

- Dommen er endelig. Der kan ikke appelleres. Dette er den sidste instans, bekræfter al-Khawajas advokat, Mohammed al-Jishi, til nyhedsbureauet Reuters.

Der er i alt blevet afsagt domme over 20 aktivistledere i Bahrain, men kun 13 valgte at appellere til højesteret. Flere er blevet dømt in absentia, da de ikke befinder sig i landet eller er i skjul, tilføjer forsvarsadvokaten.

Foruden al-Khawaja har oppositionslederen Hassan Mushaimaa fået stadfæstet sin livstidsdom.

Bahrain har været præget af politisk uro, siden en protestbevægelse domineret af shiamuslimer skruede op for aktiviteten i februar 2011 midt under en oprørsbølge mod regeringer i den arabiske verden.