»Aktionsår« uden om Kongressen

USAs præsident, Barack Obama, holdt sin bedste tale, men den var også præget af desperation.

Den amerikanske middelklasse skal styrkes i kølvandet på en årrække præget af økonomisk uro, lød det fra præsident Barack Obama, da han natten til i går dansk tid adresserede sine medborgere i sin årlige »State of the Union«-tale. Her gjorde præsidenten det også klart, at han ikke vil lade sig bremse af Kongressen for at føre sin plan ud i livet. Fold sammen
Læs mere

USAs præsident, Barack Obama, holdt en af sine bedste »State of the Union«-taler, da han natten til onsdag fra Kongressen udlagde sin vision for USA i 2014.

Men det var også en præsident, der stod med ryggen mod muren. Med en popularitetsmåling, der skraber bunden med 44 procents tilslutning og en kongres, som han ikke kan samarbejde med.

Her er fire hovedpunkter i hans tale.

»Executive Orders«

USA står ikke stille, og det vil jeg heller ikke gøre. Derfor: Når det er muligt at handle uden lovgivning med det formål at øge mulighederne for amerikanske familier, så vil jeg gøre det.

Barack Obama truede direkte med at anvende de muligheder, han har som præsident til at gå alene uden om Kongressen og benytte sig af såkaldte »executive orders« for at gennemtrumfe beslutninger. Det har de fleste præsidenter benyttet sig af, når de ikke kunne få tingene igennem Kongressen, og Obama har benyttet sig mindre af denne mulighed end forgængere som eksempelvis Ronald Reagan og Bill Clinton.

Men alligevel vakte det opsigt, at han netop brugte en del af sin tale til nationen til at trække dette kort, fordi det vidner om en desperation, og at han har opgivet den splittede kongres. Selv om han flere gange understregede, at han søgte samarbejde med Kongressen, så var der flere områder, hvor han ville benytte sin ret til at gå alene.

Obama hævede allerede i går mindstelønnen for folk, der hyres ind til offentlige arbejder, fra godt syv dollar i timen til 10,10 dollar. Og han sagde, at han ville stramme våbenlovgivningen med eller uden Kongressens hjælp, fordi der intet er sket i det år, der er gået efter massakren på Sandy Hook-skolen i Newtown. For en person som Obama, som for fem år siden blev præsident under sloganet »Yes We Can« og med løfter om omfattende forandringer, vurderes det som et nederlag, at han nu åbent siger, at han har opgivet Kongressen på en række områder. Og selv om denne magt, han nu vil udøve oftere, selvfølgelig også har sine meget store begræsninger, så er det et tegn på, at Obama i 2014 vil prøve at få mere gjort. Hans lave popularitetsmålinger skal op, ellers skader det det demokratiske parti ved midtvejsvalget i november.

Ulighed

I dag, efter fire år med økonomisk vækst, overskud i virksomhederne og et stigende aktiemarked, som aldrig har været højere, har de på toppen af samfundet aldrig haft det bedre. Men de gennemsnitlige lønninger er ikke steget, uligheden er blevet dybere, og den opadgående mobilitet er stagneret. De kolde hårde facts er, at selv i denne situation er der for mange amerikanere, der arbejder mere end nogensinde og kun lige klarer dagen og vejen. Og alt for mange har slet ikke noget arbejde.

Det amerikanske paradoks er, at det går godt på en række områder i USA, men middelklassen skrumper ind samtidig med, at de rigeste bliver rigere. Den gamle drøm om at begynde som avisbud og ende på toppen af samfundspyramiden er i dag langtfra til stede i det amerikanske samfund i samme omfang som for blot 20 år siden. Jobbene for middelklassen, som er den traditionelle vej videre, eksisterer ikke længere. Arbejdsløsheden er ganske vist faldet til under syv procent. Men en af forklaringerne er, at mange simpelthen er forsvundet fra statistikkerne, fordi de har opgivet at finde et arbejde.

Obama lovede at gøre noget for at reducere uligheden. I første omgang ved at hæve mindstelønnen til 10,10 dollar i timen. Obama kom med en lang række forslag til at få skabt arbejde også til de mange i middelklassen, som ikke har noget arbejde. Han åbnede for mulighederne for at få gang i nødvendige infrastrukturprogrammer sammen med private virksomheder, energiprojekter og en udvidelse af områder, hvor der arbejdes for at uddanne folk til mere specialiserede funktioner.

I samarbejde med universiteter skal den slags arbejdspladser udvikles, og de amerikanske virksomheder skal opmuntres til at trække kapital tilbage til USA og investere dem i arbejdspladser. Ved blandt andet at lave en ny skattereform, som både gavner almindelige amerikanere og samtidig sikrer virksomhederne en lavere skat og en mere gennemskuelig skattelovgivning, der i sidste ende betyder, at de trækker pengene hjem til USA.

»Muligheder for alle«, kaldte Obama det i talen. Det kan dog blive vanskeligt for ham at gennemføre de ambitiøse mål, for her er han afhængig af, at Kongressen spiller med, selv om han dog konstaterede, at både demokrater og republikanere grundlæggende er enige om, at det komplicerede skattesystem straffer selskaber unødigt hårdt.

Våbenkontrol

Jeg vil fortsat prøve – med eller uden Kongressen – at stoppe tragedier fra at ramme amerikanere i biografer, indkøbscentre eller i skoler som i Sandy Hook.

Våbenkontrol er et af Obamas største nederlag i år, fordi hele USA var lammet følelsesmæssigt af massakren på Sandy Hook Elementary School i byen Newtown, hvor 20 børn og seks voksne blev myrdet.

Obama lovede at gennemføre en skrap lovgivning med omfattende kontrol og eventuelt forbud mod bestemte våbenyper. Men gradvist smuldrede hans ambitiøse mål i lovbehandlingen, og det hele endte i ingenting. Kongressen kunne ikke engang blive enig om på landsplan at sætte nogle ensrettede retningslinjer op for kontrol med de personer, der købte våben. Flere delstater har siden skærpet lovgivningen, men det er stadig sådan, at man kan omgå kontrol uden de store problemer ved at købe ind på såkaldte våbenmarkeder, hvor kontrollen ikke findes.

For få dage siden gik en ung mand amok i et indkøbscenter og myrdede to personer, og det var kun en i en række af alvorlige episoder, der har fundet sted siden massakren på Sandy Hook-skolen. Obama er oppe mod en blanding af forfatningstro politikere og en våbenindustri, som bekæmper ham. Retten til at bære våben anses for at være en grundlæggende rettighed. Især blandt Tea Party-vælgerne anses det for at være en ret, man ikke opgiver. Og Tea Party-bevægelsen har på næsten alle områder været særdeles stærke, og det har fået selv moderate kongres-politikere til at tøve med at vedtage en skærpet lovgivning.

Kvinder

Det er på tide at gøre op med et arbejdsmarked fra »Mad Men«-tiden, hvor kvinder ikke spillede nogen rolle på arbejdsmarkedet. Kvinder udgør halvdelen af vores arbejdsstyrke, og de tjener stadig kun 77 cent for hver dollar, manden tjener. Kvinder fortjener lige løn for lige arbejde. Hun fortjener at kunne få et barn uden at skulle ofre sit job. En mor fortjener en dag fri for at tage sig af et sygt barn eller en syg forældre uden at få problemer. Og ved I hvad. Det gør en far også.

Obamas største bifald kom, da han viede en del af sin tale til nationen til kvinderne, også fordi publikum vidste, at en stærk førstedame, Michelle Obama, også stod bag den del af den. USAs problem er, at kvinderne ikke er ude på arbejdsmarkedet, og hvis Obama skal kunne gennemføre sine ambitiøse programmer med at få USA i arbejde igen, så mangler kvinderne på et arbejdsmarked, der er dårligt reguleret ved barsel og ved barns første sygedag. Men det er også et synspunkt, han vil få store problemer med i konservative kredse, hvor det fortsat er en dyd, at kvindens plads er i køkkenet og hjemme hos børnene. Obamas kamp for ligestilling her er dog skudt i gang, og det er sikkert, at Michelle Obama vil få en rolle her, ligesom hun har haft en betydelig rolle i at få amerikanerne gjort mere bevidste om, hvad de spiser i kampen mod fedmeepidemien.