Afstemning om homovielser splitter Irland

Irerne får som det første land i verden en folkeafstemning om homoseksuelle ægteskaber. Selv om der fortsat er usikkerhed, ser det ud til at blive et ja, og det vil yderligere udhule kirkens indflydelse.

Ja- og nej-sigerne kæmper fra lygtepæl til lygtepæl i Dublin. Foto: Aidan Crawley Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

LONDON: For første gang skal en hel befolkning tage direkte stilling til, om homovielser skal være tilladt. Fredag bliver Irland det første land i verden, hvor spørgsmålet bliver afgjort ved en folkeafstemning. Meningsmålinger tyder kraftigt på et ja til at ændre grundloven og give homoseksuelle samme rettigheder som i et heteroseksuelt ægteskab.

Men ingen tager det for givet. Usikkerheden om afstemningen har bund i, at meningsmålinger i Irland før har været helt ved siden af, både når det gælder EU og ved en tidligere afstemning om retten til skilsmisse. Ja-siden har tilslutning fra næsten alle i parlamentet, fagforeninger og en lang række organisationer. Det har også vakt stor opmærksomhed, at amerikanske virksomheder som Google, Twitter og eBay med europæisk brohoved i Irland har blandet sig til fordel for et ja. På den anden side er der til gengæld den katolske kirke og stærke traditioner og følelser.

»Sekularitet er endnu en af Satans gudsløse religioner, og nu har han fundet en måde til at tvinge os alle til at acceptere det ved at bruge antidiskriminationens kæp. Naturen diskriminerer mod homoseksualitet. Jeg formoder, at vi næste gang vil få en folkeafstemning for at ændre på naturens love,« skriver Keith O’Toole på Facebooksiden for »Mothers and Fathers Matter«.

Her debatterer tilhængere og modstandere på livet løs indædt og følelsesladet. En del på ja-fløjen mener, at nej-sigerne med udsigten til et nederlag prøver at flytte fokus over på børns ret til en familie.

»Det er noget helt og aldeles vrøvl. Det her handler om lighed for ægteskaber med par af samme køn og ikke om, hvem der er bedst egnet til at opdrage et barn,« skriver Martina Mooney.

Homoseksuel sundhedsminister står frem

Blandt andre sundhedsminister Leo Varadkar har tilsluttet sig kritikken af nej-siden for at forsøge at vildlede vælgerne. Han og andre kendte personer i Irland er stået frem som homoseksuelle for at forsvare og støtte folkeafstemningen. Premierminister Enda Kenny har ladet sig fotografere på en pub for homoseksuelle, og den tidligere præsident Mary McAleese har i en tale sagt, at afstemningen »vil rette op på noget åbenlyst forkert«. Det er kendt i Irland, at McAleese har en søn, der er homoseksuel. Hun understregede, at »en ja-stemme« ikke vil rokke det mindste ved hendes eget heteroseksuelle ægteskab gennem 40 år, men at »det vil give fred i sindet« for hende selv og »alle forældre med homoseksuelle børn«. Både Kenny og McAleese er katolikker og praktiserer deres tro.

Den katolske kirke i Irland har i modsætning til tidligere afstemninger om familielivet holdt sig i baggrunden. En række sager om mange års pædofili og misbrug af børn i religiøs varetægt er blevet afsløret, og det har rokket ved mange ireres tillid til præsterne. Det er fortsat omkring 85 procent af befolkningen, der bekender sig til katolicismen, men i dag går kun en tredjedel af irerne regelmæssigt i kirke. Den dybe bekymring over folkeafstemningen i de øverste katolske cirkler blev dog understreget, da en række præster landet over brugte deres messe til at viderebringe biskoppernes advarsler.

»Hvis forfatningstilføjelsen bliver gennemført, vil det i stigende grad blive vanskeligt fortsat at tale om ægteskabet som noget mellem en mand og en kvinde,« lød det ifølge New York Times fra biskop Brendan Leahy i Limerick, der signalerede vidtgående perspektiver. »Vi spørger også: Hvad vil der blive forventet, at vi lærer børnene i skolen omkring ægteskab? Vil de, der oprigtigt fortsætter med at tro på, at ægteskab er mellem en mand og en kvinde, blive tvunget til at handle imod deres samvittighed?«

Irske politikere har forsikret om, at forfatningstilføjelsen ikke forpligter kirken til at forestå vielserne, og har sagt, at kristendomsundervisning vil følge Bibelen, mens samfundsundervisning vil følge loven. Vælgerne skal tage stilling til formuleringen: »Ægteskab kan blive indgået i henhold til loven af to personer uden hensynstagen til deres køn.« Kritikere har tilsluttet sig præsternes advarsler og påpeget, at nye formuleringer i en forfatning kan få betydning for juridiske afgørelser på mange områder.

Irland model for andre lande

Den irske afstemning kan også blive et vigtigt slag for det aspekt af den internationale værdikamp, der er helt i forgrunden i øjeblikket i den engelsksprogede verden. I Nordirland var emnet til debat under den netop overståede valgkamp. Det nordirske selvstyreparlament har afvist at følge resten af Storbritannien og tillader ikke homovielser. Det er også blevet en del af den irske debat, at en bager i Belfast tidligere på ugen blev idømt en bøde for diskriminering ved en retssag, hvor han stod anklaget for at have nægtet at opfylde en kundes ønske om at få pyntet en kage med en sympatierklæring for homovielser.

Australske medier har talt sig frem til, at der nu kun mangler fire stemmer for at få et flertal for homovielser i parlamentet. I USA er højesteret i gang med høringer for at vurdere, om nogle delstaters forbud mod homoseksuelle ægteskaber strider mod landets grundlov. Websitet Politico oplyser, at en helt ny Gallup-undersøgelse viser rekordhøj tilslutning på 60 procent til lovliggørelse af homovielser i USA. Blandt republikanere er der fortsat flertal imod, og præsidentkandidaterne Jeb Bush og Hillary Clinton har positioneret sig i debatten.

For irerne rokker folkeafstemningen yderligere ved, hvad landet historisk har været kendt for som en konservativ, dybt religiøs, romersk-katolsk bastion. Først i 1993 blev homoseksualitet afkriminaliseret. Det første registrerede partnerskab blev indgået i 2011. Forbud mod abort er blevet tilføjet forfatningen efter en folkeafstemning. For to år siden blev forbuddet lempet en smule med hensyn til, hvis moderen er i livsfare. Skilsmisse blev lovliggjort i 1995 ved en folkeafstemning, der gav et hårfint ja.

På fredag vil det vise sig, hvor langt og hvor hurtigt holdningerne har flyttet sig i landet i den nordvestlige udkant af Europa formet af den stærke blæst og de oppiskede Atlanterhavs-bølger samt et sammenhold knyttet i kirken under en pinefuld historie med og imod den store britiske nabo.

Irish Times’ kommentator Fintan O’Toole vurderer, at irerne er kommet langt. Han skriver, at »kirkens moralske autoritet i det store hele er kollapset i Irland« efter »de katastrofale skandaler med kirkeledere, der dækkede over årtier med overgreb mod børn begået af præster og andre i religiøse institutioner«.

Nu danner irerne deres egen holdning til homoseksualitet, mener O’Toole:

»Den ændrede attitude til lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede er blevet drevet af en altoverskyggende faktor: Når først folk var ude af skabet, var de ikke »dem« men »os« – familie, venner, naboer. Det er en kraftfuld magt i et tæt sammenknyttet land som Irland.«