Afstemning kan gøre Bougainville til verdens yngste nation

Folkeafstemning om løsrivelse af Bougainville er en hjørnesten i en fredsaftale fra 2001

Der var store glædesscener på øgruppen Bougainville, da indbyggerne lørdag gik til stemmeurnerne for at stemme om selvstændighed fra Papua Ny-Guinea. Bougainville, der har omkring 207.000 indbyggere, kan dermed blive verdens yngste nation. Ness Kerton/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Der var store glædesscener på øgruppen Bougainville, da indbyggerne lørdag gik til stemmeurnerne for at stemme om selvstændighed fra Papua Ny Guinea, der ligger i Stillehavet nordøst for Australien.

Bougainville, der har omkring 207.000 indbyggere, kan dermed blive verdens yngste nation.

Glade, oprømte vælgere strømmede til valglokalerne ved den længe ventede folkeafstemning, som strækker sig over to uger.

Resultatet ventes at foreligge den 15. december. Tilhængerne af fuld uafhængighed venter, at de vil vinde.

Op til afstemningen, hvor man også kan stemme for delvis uafhængighed, er der ikke offentliggjort meningsmålinger, og der hersker spænding om udfaldet.

Hvis der bliver stemt for uafhængighed, kan der gå år, før det går i opfyldelse.

Folkeafstemningen er en hjørnesten i en fredsaftale fra 2001, som bragte en mere end ti år lang blodig borgerkrig til en afslutning. Krigen kostede over 20.000 mennesker livet.

Hvis selvstændighedsbevægelsen vinder, skal beslutningen om en løsrivelse godkendes af Papua Ny Guineas parlament.

Der er ulmende uro flere andre steder i Papua Ny Guinea, og der kan opstå krav om selvstændighed andre steder i ønationen efter afstemningen om Bougainville.

Bougainvilles regionale præsident, John Momis, opfordrede lørdag indbyggerne til at være tålmodige og mindede om, at folkeafstemningen kun er et første skridt i en lang proces.

Uafhængighed for Bougainville kan føre til en ny front i en international kamp om indflydelse og magt i regionen - navnligt mellem USA, Kina og Australien.

Øerne er blandt de fattigste på den sydlige halvkugle, og der er mangel på midler til udvikling infrastrukturen.

»Dette åbner mulighed for især kinesisk indflydelse,« pointerer Jonathan Pryke of Sydney's Lowy Institut.

Borgerkrigen fra 1988 til 1998 havde rod i stridigheder om fortjenesterne fra en nu lukket kobbermine, som stadig indeholder store mængder kobber og guld.

/ritzau/AFP