Afrikansk ekspræsident risikerer livstid

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Yamoussoukro: Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag indledte torsdag en retssag mod Elfenbenskystens tidligere præsident Laurent Gbagbo.

Han er anklaget for at have udløst en borgerkrig i 2010, der kostede 3000 mennesker livet.

I et mørkt jakkesæt udvekslede det tidligere afrikanske statsoverhoved håndtryk med sine advokater.

Den 70-årige Gbagbo og hans tidligere militsleder, Charles Ble Goude, er anklaget for at stå bag et stort antal drab, voldtægter og forfølgelser.

Retssagen mod de to mænd vil vare mellem tre og fire år.

Begge nægter sig skyldige i anklagerne, der kan spærre dem inde for livstid.

/ritzau/AFP