Afghanske styrker får løfte om milliarder

Læs mere
Fold sammen

Afghanistan er fortsat plaget af vold og uro, og Nato har på et topmøde lørdag besluttet at forlænge støtten til landet.

Det sker blandt andet med et løfte om at fastholde bidrag til landets militære styrker.

- Vi har besluttet at fastholde finansieringen frem til 2020, siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

Natos kampmission i Afghanistan sluttede officielt med udgangen af 2014. Siden har Nato-landene opretholdt en støtte til træning og rådgivning af landets hær.

Aktuelt koster Nato-missionen i Afghanistan fem milliarder dollar om året. Heraf leverer USA 3,5 milliarder dollar.

- Vi har nu løfter på en milliard dollar årligt, af midler der ikke er amerikanske, siger Stoltenberg.

/ritzau/