Afghanske kvinder frygter fred giver Taliban indflydelse

Kvinder, der har læst at læse og skrive, frygter for en fremtid med tiltagende undertrykkelse.

En afghansk pige lærer at læse i en flygtnignelejr i Pakistan. I Afghansitan fryger mange kvinder, at islamister fra Taliban får mere indflydelse og igen vil forbyde piger og kvinder at gå i skole. Abdul Majeed/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Afghanske kvinder frygter, at de vil mister nye frihedsrettigheder, og at situationen igen bliver som under Talibans regime for 18 år siden.

Dengang måtte piger og kvinder ikke lære at læse, og de måtte end ikke gå ud uden at være ledsaget af en mand fra deres familie.

Roshan Mashal lærte dengang i hemmelighed sine døtre at læse og skrive sammen med en halv snes andre landsbypiger, som smuglede bøger ind i hendes hus i kartoffelsække.

Marskals døtre har siden opnået universitetsgrader i økonomi og i medicin. Men hun frygter nu, at islamisterne fra Taliban, skal blive en del af regeringen og igen få stor indflydelse.

»Talibans medlemmer siger, at de har forandret holdning, men jeg er bekymret. Der er ingen tillid. Vi vil ikke have fred, hvis prisen er, at kvinder skal miste alt det, som de har opnået på 18 år,« siger Marshal.

Hun henviser til, at USA har optrappet bestræbelser på at få en fredsaftale på plads mellem regeringen i Kabul og Taliban.

En rådgiver for den afghanske førstedame, Rula Ghani, som er gift med den afghanske præsident, har lavet en rundspørge blandt kvinder i 34 provinser, for at sikre at deres stemmer bliver hørt. Deres meninger bliver offentliggjort i en rapport, som udkommer i februar.

»Krigen blev startet af mænd, og den vil blive afsluttet af mænd, men det er kvinder og børn, som betaler den højeste pris, så de har ret til at sige, hvordan vi skal have fred,« siger rådgiveren for Rula.

Mange kvinder i Afghanistan bliver stadig ofre for tvangsægteskaber, hustruvold og stor overdødelighed blandt mødre. Men kvinder er blevet mere synlige i offentligheden, og i storbyer som Kabul arbejder mange kvinder uden for hjemmet.

Over en fjerdedel af parlamentets medlemmer er kvinder.

Under Taliban - fra 1996 til 2001 - havde kvinder forbud mod at arbejde - end ikke for Røde Kors.

De skulle være klædt i burka og måtte kun gå ud ledsaget af mandlige familiemedlemmer. Børn måtte ikke se tv og selv børns leg med drager, som er en meget populær leg, blev anset for at være en helligbrøde.

Især krigsenker fra landets næsten uafbrudte krige havnede i umulige situationer, hvor de var forhindret i at forsørge deres familier.

Mindre overtrædelser blev straffet med prygl af kæppe, mens mere alvorlige forbrydelser blev straffet med lemlæstelser eller offentlige henrettelser.

Taliban foretager næsten daglige angreb i Afghanistan, og oprørerne er massivt til stede i næsten halvdelen af landet.

Volden optrappes på trods af planlagte fredsforhandlinger, men amerikanske topdiplomater mener, at der kan blive fred i nær fremtid. Det vil medføre, at Taliban bliver garanteret indflydelse.

/ritzau/Reuters