Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Afghanistans katastrofeministerium siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at 920 omkom ved jordskælv onsdag nær grænsen til Pakistan.
Ifølge ministeriet er mindst 610 kvæstet.
Hundredvis af huse er ødelagt, siger talsmænd for landets Taleban-regering.
Skælvet, som blev målt til 6,1, havde dets epicentrum nær den pakistanske grænse omkring 44 kilometer fra byen Khost i 51 kilometers dybde. Det rapporterer den amerikanske overvågning Geological Survey.
»Kraftige og langvarige rystelser i Kabul,« skriver en indbygger i den afghanske hovedstad på en hjemmeside hos Det Europæiske Seismologiske Middelhavscenter (EMSC).
Efter årtier med konflikt står den forarmede befolkning uden beskyttelse mod naturkatastrofer. Verdensbanken siger, at over en tredjedel af den afghanske befolkning ikke er stand til at skaffe sig basale fødevarer.
Det afghanske katastrofeberedskab råder kun over få helikoptere og fly.
Rystelserne kunne mærkes i et område, som strækker sig over 500 kilometer gennem Afghanistan, Pakistan og Indien.
Også i Pakistans hovedstad, Islamabad, kunne rystelserne mærkes, men der er ikke rapporter om sårede eller dræbt i Pakistan.
Omkring 119 millioner mennesker i Pakistan, Afghanistan og Indien kunne mærke skælvet, skriver EMSC på Twitter.
Fotografier i afghanske medier viser huse, der er reduceret til murbrokker.
Skælvet ramte Afghanistan i en periode, hvor landet kæmper med en dyb økonomisk krise i kølvandet på Talebans magtovertagelse i august, da en amerikansk-ledet international styrke var blevet trukket ud af landet efter to årtiers krig.
Som reaktion på den islamistiske bevægelses magtovertagelse har mange af verdens regeringer indført sanktioner mod Afghanistans banksektor og stoppet milliarder af dollar i udviklingshjælp til det tilbagestående land.
I de seneste 10 år er over 7.000 mennesker omkommet underskælv i Afghanistan, viser tal fra FNs Koordineringskontor for Humanitære Anliggender. Skælv koster i gennemsnit 560 menneskeliv årligt i Afghanistan.
/ritzau/Reuters